Vold i fjernsynet

 

Det er en ting, at der er ekstremt voldelige scener i visse film, men at torturscener nu er begyndt at dukke op i tv-serier, det har jeg ikke set før. Her tænker jeg på den meget populære serie 24 timer. Den kører på anden sæson, på svensk tv (dansk tv viste den for et par måneder siden), og omtrent hvert andet afsnit krydres med torturscener, der ikke lader meget tilbage til fantasien!

At man nu kan abonnere på et skud koncentreret vold, og få det leveret hver onsdag kl 20, får mig til at spørge: hvornår, eller rettere hvor, stopper det?

Thomas

 


 

SVAR

 

Nok ikke før de finder ud af at vise sex i stedet for …