Væveren!

 

Kære Neutzsky-Wulff!
Hvad er etymologien for ordet 'Skjald'? I forbindelse med dit just afholdte kursus, kom du ind på Taliesin som, hvis jeg husker korrekt, frembringer verden ved at 'sy/væve' ord/fortællinger sammen. I den forbindelse er jeg kommet til at fundere over hvor vidt skjalden, både i etymologisk såvel som funktionel forstand, kan sammenlignes med rapsoden, hvis etymologi jo passer på ovenstående. Min lidet flaterende samling ordbøger fortæller alle det samme om skjaldens etymologi: "oprindelse ukendt...". Men det kunne jo være at du ved bedre!

Tak for et godt kursus!
Venlig hilsen,
den nysgerrige!

 


 

SVAR

 

Jeg får det samme resultat ved at slå op i diverse ordbøger. Det undrer mig lidt, eftersom etymologien er ret ligefrem.

Skjald kommer af det oldnordiske skjalla, som betyder at give genlyd. Det er altså grundlæggende det samme ord som ”gjalde”.

At gjalde, gjaldre eller galdre vil sige at fremføre en magisk sang (carmen) med høj stemme. Er det en forbandelse, bruges ofte det ellers synonyme skjalla.

Med tiden får man mistro til sådannes magt, og man opfatter dem som rene og skære smædevers. En skjald er altså en person med evnen til at forbande (og velsigne – med andre ord at konceptualisere til skade eller gavn) - en magiker.

Gamle koner ”skælder” naturligvis ganske uskadeligt, ligesom gjalde nu blot bruges om høje lyde. På engelsk bliver skjalla til ”scold”, og gjaldre til ”yell”.

Det var da så ikke så svært, kære filologer! Vel?