Den moderne mand

 

Kære Neutzsky-Wulff

I en række brevkasse-svar her på siden har du mere end antydet, at du selv repræsenterer en oprindelig maskulinitet, som - om end attråværdig for det modsatte køn - er hard to find in modern society.

Jeg er klar over, at du ikke er darwinist i den moderne, liberalistiske forstand, men du må vel medgive, at visse karakteristika har det med at gå i generation fra fader til søn. Seksuelle præferencer og åndelige egenskaber nedarves måske ikke lige så statistisk sikkert som eksempelvis øjenfarve og psoriasis, men alligevel: Gives der nogen fornuftig forklaring på, at det i dag er den hårløse, masochistiske mand, der dominerer gadebilledet i rollen som den nybagte far?

Man skulle dog tro, at den oprindelige maskulinitet ville have haft større held med at forplante sig...

 


 

SVAR

 

Det er da rigtigt, at de mandlige karakteristika ikke er meget fremtrædende i det moderne samfund. Dette manifesterer sig måske især på tre måder.

For det første er idealisme og civil ulydighed blevet sjældne foreteelser i forhold til autoritetstro og karrieremageri. For eksempel er universiteterne blevet forvoksede gymnasier i stedet for ideologiske slagmarker.

For det andet er den barnlige, ufarlige og uprovokerede vold (slagsmål i modsætning til drab) steget. Det er også udtryk for en mentalitetsændring, at man stiltiende accepterer en fascistisk statsmagts afvæbning af befolkningen, hvilket (jf. Uafhængighedserklæringen) altid kun har et motiv: den uhindrede installering af et diktatur – regeringsorganet Ekstra Bladets mærkesag ved siden af koncentrationslejre for indvandrere.

Endelig er den menneskelige ”hankat” død – den moderne mand har ikke nogen rolle i ægteskabet eller yngelplejen, der adskiller sig fra kvindens. Der er sågar eksempler på, at fraskilte mænd ansøger om ”samkvemsret”.

Nu er danskerne jo bønder, og bønder en slags kvinder, men afviklingen af det mandlige inden for det sidste århundrede må alligevel anses for drastisk. En del af forklaringen er utvivlsomt ideologisk – et industrialiseret samfund har ikke brug for mænd og kvinder, men kønsløse robotter, der uden vanskelighed kan erstatte hinanden ved samlebåndet.

Dette forklarer imidlertid nok ikke alene den ufuldstændige udvikling af fysiske og psykiske kønskarakterer hos den moderne mand. Nogle forskere giver forureningen skylden, blandt andet de såkaldte phthalater, som er et biprodukt af plastic-alderen, og som stort set findes overalt, måske fordi tilsvarende virkninger - udvikling af yngelplejeinstinkt hos hanner og faldende sædkvalitet - har vist sig i andre tilsvarende forurenede arter (for eksempel alligatorer).

Jeg er jo nok på mange måder lidt af en dinosaurus, og der er da ingen tvivl om, at den såkaldt bløde, kropslige mand ofte kan være både lettere at leve sammen med og mere harmonisk end den kronisk testosteronforgiftede. Til gengæld bliver den ”hårde” mand senere skaldet, fordi testosteronet ikke nedbrydes så hurtigt.

Masochisme hos mænd er strengt taget noget andet, idet den ofte er religiøst begrundet. At antyde, at Lancelot ikke skulle være nogen ”rigtig” mand, fordi hans forhold til Guinevere er rent masochistisk, er måske at tage munden lidt for fuld.

Rousseau fik pisk af kvinder hele sit liv, men han var dog en temmelig uundværlig faktor i den franske revolution. T. E. Lawrence var masochist og homoseksuel, og man kan nok ikke blive meget mere mandlig, end han var - men han var selvfølgelig ikke ansat i en børnehave.