Yikes

 

Hej,

Jeg kiggede lige lidt på www.eskapisme.dk og så indholdet i Bathos 6. Er det dig, der ene og alene laver anmeldelserne? For jeg kan slet ikke forstå, hvordan du kan give The Mummy så mange stjerner. Det er for mig dybt uforståeligt. Den har endda fået mere end Cube. Utroligt...

Når jeg så kigger på alle de filmanmeldelser, hvor jeg kun kender en brøkdel af dem, bliver jeg overrasket, over, hvor mange film, der egentlig er gamle film lavet igen. Er de amerikanere virkelig så fantasiløse?

 


 

SVAR

 

Ja, jeg skriver egenhændigt BATHOS – det er derfor, det udkommer en gang om måneden. Hvis jeg havde nogen til at hjælpe mig, ville det udkomme en gang om året (undtagen årstal med tallet 2 i).

Jeg synes, der er en tendens til at overvurdere originale film, så at det er stort set lige meget, hvor amatøragtige de er. Professionalitet tæller lige så meget hos mig – kunnen OG originalitet må vist være det, der kendetegner et mesterværk.

Man kan så diskutere karaktersystemet. En film, som næppe kunne blive bedre på sine egne præmisser, kan jeg ikke se, man kan give mindre end højeste karakter – det betyder altså ikke nødvendigvis, at den er en klassiker eller en af anmelderens yndlingsfilm.

Det kan også spille ind, hvis man bliver skuffet eller glædeligt overrasket over en film. Af en ny udgave af Universals mumiefilm med computer-grafik havde jeg oprigtigt talt ikke ventet ret meget, og så viste det sig, at den var både spændende og stemningsfuld – det bliver jo også lidt trivielt i længden med det evige they-don’t-make-them-like-that-anymore.

CUBE var original, men også fuld af sjusk og pjat, derfor kunne den kun få fire stjerner (hvilket fremgår af anmeldelserne, som jeg går ud fra, at du har læst). Men det er da hyggeligt med en reaktion – måske kommer der noget i bladets læserbrevkasse en dag!

Hvad angår de mange re-makes, er jeg ganske enig, især da genindspilningerne sjældent fanger de originale films charme, men det er jo karakteristisk, at når budgettet er stort, vil man helst minimere risikoen. Resultatet er så, at man taber i det små og sjældent vinder stort.

I det mindste kan amerikanerne (og briterne) lave film. Det er der trods alt ingen andre nationer, der har formået.