Hey, Armor

 

Hey, Armor, hvorfor synes du jeg er så skide komisk? Mit spørgsmål lød: "Er vores verden for underverdenen lige så mærkelig for dem, som deres er for os?" Og jeg sad ikke og sagde: "lyt ikke til den bedrager, det var ham der dyppede kattens hale i tjære og og gjorde mælken sur". Skal vi snakke komik er det nok mere nærliggende at nævne hende den pattestive kvinde der sad på første række og lænede sig op af een eller anden gammel stodder mens hun skiftevis fnisede, grinede højlydt og nikkede med anerkendelse og enighed på nogle (set i forhold til resten af foredragets intensitet) lidt tamme steder.

Venlig hilsen

Christian Gundtoft.

 


 

SVAR

 

Det her er vist ikke mit skænderi. Men jeg er da glad for, at ”my weak words have struck but thus much show of fire from Brutus” …