Har jeg svigtet?

 

Hej.
I dag var jeg nede ved mit lokale antikvariat for at sælge Goethes Werke og Senecas filosofiske skrifter. Jeg fik tilbudt at bytte dem for en række af dine bøger, som jeg var kommet til at kigge på. Jeg valgte at få pengene (latterligt lidt), for at min kæreste kunne få tamponer og mad.

Har jeg svigtet et eller andet?

 


 

SVAR

 

Bestemt – ved blot at OVERVEJE at bytte Goethe og Seneca til Neutzsky-Wulff. Jeg er dog ret sikker på, at mange af mine læsere vil være interesseret i at erfare, i hvilket antikvariat man kan få mine bøger for ”latterligt lidt”.