Antikvarisk

 

Antikvariatet i Skindergade har førsteudgaven af Adam Hart og sjælemaskinen. Vistnok til 300 kr. Her kan man tillige anskaffe sig hovedværket om programmering af amstrad for 150 kr. Et lille skilt oplyser at her er det Neutzsky-Wulffs facination af teknik, der kommer til udtryk.

Paludan bogcafe i Fiolstræde sælger 33. marts for 400 kr: Havet og Anno Domini kan fås flere steder for under 100.

For to uger siden betalte jeg samlet 300 kr for Faust og Gud, så jeg har råd til at udvise storsind.

Venlige hilsner
Philip Høgh

P.S.
Erwin, du skriver ordet "rum" som ingen anden. Nu ved jeg hvorfor man bliver rastløs, allerede ved læsning af de forkellige indføringer.

 


 

SVAR

 

ADAM HART OG SJÆLEMASKINEN plejer at ligge på 350-500 kroner – boghandlerudgaven er lidt dyrere end bogklubudgaven (der er nogle samlere, der insisterer på at have begge). Det er jo ved at blive småt med ENW i antivariaterne, så det undrer mig i og for sig ikke, at man slår på tromme for EDB-bøgerne (som i parentes bemærket udkom i femcifrede oplag).

Det er MEGET billigt for 33. MARTS, som er stort set uopdrivelig. HAVET ligger som regel på en 7-800 kroner (Vangsgaard har dog en stående til 650).

Andenudgaven plejer at koste omkring 200 kroner. ANNO DOMINI koster formodentlig noget lignende i de to udgaver.

Strengt taget er andenudgaven jo altså en tredjeudgave, men da andenudgaven kun udkom i et prøveoplag, er den nok kun for meget fanatiske samlere. Som regel betyder et genoptryk en midlertidig fastfrysning af prisen på originaludgaven, fordi en del samlere tænker what the hell, men derefter ryger den som regel lodret i vejret (nu vil man gerne have den ”rigtige” udgave).

FAUST + GUD får jeg katalogmæssigt til godt tusind kroner, hvis det er førsteudgaverne, vi taler om. Andenudgaven af GUD kan du få for omkring 250.