Head

 

Det er jo ganske fornøjeligt at finde sådanne passager i bibelen. Men jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvordan man gør det. Er der en slags "regel", eller gælder det bare om at finde en passage i bibelen, der passer til hvad man vil sige?

Josvabogen 1, 18.

Og til jer andre: Salmernes Bog 2, 11-12.

Om det giver mening er en anden ting, men det var sjovt.

 


 

SVAR

 

Hvis man (som alle dannede mennesker) på det nærmeste kan Bibelen og Shakespeare udenad, er det da fristende at citere fra dem – de har jo stort set sagt det hele, og de har sagt det godt. Dette betyder dog også, at du kan finde belæg for noget nær hvad som helst.

Esajas 2,4 forekommer ikke umiddelbart at passe særlig godt med Joel 3,15, eller Johannes 3,16 med Prædikeren 3,19 (eller Job 38,7 for den sags skyld). Dette gør det muligt at drille de kristne, der som regel kun har læst det med rødt understregede.

Naturligvis er det muligt at forlige disse modsætninger ud fra en dybere forståelse af, hvad jøderne egentlig troede på Jesu tid, og hvad han mente om det. Men denne forståelse har man ikke og ønsker ikke at få.