Erwin og Eco

 

Ang. Ecos eventuelle tyveri, vil jeg tro, at det drejer sig om din klumme "Hvis moderne kritikere havde anmeldt klassiske værker" fra Press Nr. 131. Oktober 1996. Det minder om Ecos (i øvrigt ret berømte) essay "…beklager at måtte afvise (konsulentudtalelser til forlagsdirektøren)". Det er samme idé - "hvad nu hvis verdenslitteraturens store forfattere havde skrevet i dag" og leger velsagtens med den foruroligende tanke at en nulevende forfatter kunne være på dette høje niveau, uden at vi i al vores hovmod opfattede det. Eco var først ude med sit essay - jeg beklager - men der er næppe grund til at anklage dig for plagiat. Mere original er ideen jo heller ikke.
Begge virker de, som de er skrevet af en forfatter der forsøger at tjene til dagen og vejen; meget muntre, ret uskadelige.

 


 

SVAR

 

Jeg har som sagt ikke læst Eco, og altså heller ikke det pågældende essay. Ideen er jo nærliggende – selv om jeg kan forstå, at der er tale om konsulentudtalelser og ikke anmeldelser – for hvem som helst, som nogen sinde har læst en analyse af et klassisk mesterværk, der fremhæves for sin originalitet, og en anmeldelse af et tilsvarende moderne, der kritiserer det for ikke at leve op til samtidens kriterier.

Det bliver selvfølgelig ekstra pudsigt af, at så svært er det heller ikke. At en forfatter (hvilket vil sige samtlige nulevende danske forfattere) der skriver i hovedsætninger med et vokabularium på 2.000 ord om sin sommerferie, ikke kan sammenlignes med skaberen at et digterværk som RUM, kræver det ikke meget mere end et grundlæggende kendskab til stil og metrik at konstatere.

For øjeblikket er det Dan Turell, der bliver kanoniseret, og det er ham vel undt. Jeg kendte ham som et gennemsympatisk menneske, der vel snarere var overrasket over sin succes, end at den på nogen måde gik ham til hovedet.

Måske anede han, at årsagen var hans credo, som i korthed gik ud på, at Anders And var større litteratur end Shakespeare (sic) – når vi ikke længere behøver at beundre det, vi ikke forstår, føler vi os ikke så små og dumme. Politisk betyder dette, som enhver ved, at de primitive idealer og ikke den praktiske menneskelighed føres ud i livet, og det er naturligvis i sidste ende formålet med den moderne litteraturkritik.