Pave Joan

 

Kære Erwin

Hvad ligger egentlig bag legenden om den kvindelige pave Joan fra det niende århundrede?

 


 

SVAR

 

Transvestisme har ikke altid været the big deal, den er i dag. I middelalderen og renæssancen var det således ikke ualmindeligt at leve som det andet køn. Da man ikke dengang som i dag havde det med at rende halvnøgne rundt, kunne man ofte komme godt fra dette et helt liv (endskønt man naturligvis undrer sig over tilfælde, hvor folk ikke har kendt kønnet på deres ægtefælle). Især mange kvinder, der fandt deres køn begrænsende, ”løb hjemmefra”, blev lejesoldater og lignende (jf. ”Bob” i THE BLACK ADDER – eller Shakespeare’s Rosalind). Man har endda eksempler på barske pirater, der undgik hængning ved at gøre opmærksom på, at de var gravide! For en lærd person ville noget sådant naturligvis være endnu lettere. Da det ikke var helt ualmindeligt for unge huslærere at lade sig kastrere, så fædre ubekymret kunne overlade deres døtre til dem, ville man ikke undre sig over feminine træk, et højt stemmeleje, og så videre. Så ja – utroligt, som det må lyde – en kvindelig pave er ikke helt utænkelig. Selv den måde, hendes køn blev opdaget på, kunne være autentisk - graviditet kunne skjules længe bag et snøreliv og folderige gevandter hos en i forvejen barmfager kvinde. At den katolske kirke benægter hendes eksistens, kunne være et resultat af, at historien indgik i protestanternes skyts (paverne var ikke blot skørlevnere og giftblandere, de kunne også være kvinder!) På dette tidspunkt begynder legenden imidlertid at blande sig med den gnostiske overlevering omkring Maria Magdalene som en art kvindelig Petrus, afspejlet i tarokkortet LA PAPESSE – men det kommer du nok til at læse om i DET OVERNATURLIGE. Det er i øvrigt denne tradition, der øses af i 33. MARTS, hvor figuren har en fremtrædende plads.