Flere priser

 

Jeg læste engang om en lidt sjov pris. Den var faktisk ret sarkastisk. Det drejede sig om en antinobelpris. Man fik den, hvis man havde forsket meget og i lang tid på noget, som ikke nogen anvendelse havde overhovedet.

Der var en russer der vandt, fordi han havde forsket i at udregne sandsynligheden for, at den næste russiske præsident ville være antikrist.

En matematiker, der havde forsket i noget, der ikke kunne bruges til noget som helst, var lige ved at få prisen. Han nåede det bare ikke, inden man fandt ud af, at man faktisk godt kunne bruge hans resultater til noget.

Så kan man stille spørgsmålet, om der egentlig ikke var andre, der skulle have den pris...

H.

 


 

SVAR

 

Jeg forstår godt problemet med matematikeren, som naturligvis er, at umiddelbart nyttige opfindelser er små forbedringer af noget allerede eksisterende, hvorimod de store opdagelser altid er ubrugelige. Hvad kan man f. eks. bruge en erkendelse af, at jorden er en rund klode, der kredser omkring solen, til, eller en teori, der forklarer alle tiders religiøse fænomenologi som veritabel?

De vil måske senere indvarsle et helt nyt tidsafsnit for menneskeheden, men lige i øjeblikket er de i bedste fald kuriositeter. Således spurgte man engang Benjamin Franklin, hvad nytte man kunne have af en netop gjort opfindelse, som han interesseret betragtede.

Han svarede med modspørgsmålet: Hvad nytte kan man have af et nyfødt barn? Opfindelsen var LUFTFART.