Ditvevsen

 

Hvad er din holdning til Tove Ditlevsen som digter? Personligt er jeg af den mening at hendes digtning er banal - men på en facon så hun formår at komme derind hvor det virkelig rykker.

Og så skisme da også lige ønsket om en glædelig jul.

 


 

SVAR

 

Man gjorde et barn fortræd. Sådan går det jo tit ingenuer med en eller anden form for udstråling eller talent.

Mænd finder dem fortryllende for en tid, og slipper dem så som en varm kartoffel, rent bortset fra, at det er frygtelig nervenedbrydende i længden at være fortryllende, når det nu stort set er det eneste, man kan. Tais-toi et sois belle, som franskmændene siger: Hold kæft og vær smuk!

De bliver med andre ord sat op på en piedestal af deres mandlige tilbedere, som simpelt hen ikke kan bære, og så står de pludselig og ser ned i sluget eller den rendesten, de kom fra. Marilyn Monroe er måske det mest klassiske eksempel.

Som hun selv udtrykte det: ”I seem to be a whole superstructure with no foundation. But I’m working on the foundation.”

In plain English: She was an icon who desperately wanted to become an actress. Arthur Miller elskede hende utvivlsomt og mente at have fundet sin kærlighedsgudinde, det var bare ikke nok.

Sometimes a man kills the thing he loves, som Oscar Wilde siger. Jeg ved ikke, hvilke ambitioner Vita Andersen eventuelt kan have haft, men der er ingen tvivl om, at Tove Ditlevsen ville være forfatter.

Billy Wilder var naturligvis af en anden mening: I have never met anyone as utterly mean as Marilyn Monroe. Mishandlet barn eller beregnende luder?

I den branche er man nok lidt af hvert, og hvis en sådan pige anvender sine elskere som trappetrin (hvilket forudsætter, at hun træder på dem) kan man vel egentlig ikke bebrejde hende noget, i betragtning af the set-up, som begge parter må formodes at kende. En ”rigtig” mand lader sig naturligvis ikke bruge på den måde, men han tager også ansvar for den tilbedte genstand.

Jeg er selv blevet belejret af denne type groupies ved receptioner og lignende, hvis reelle interesse i mig var lig nul. Måske er jeg lidt hård, men desværre har jeg set en del tilfælde med forelskede mænd, der har indkasseret alle deres gamle favours på forlag og avisredaktioner for at gøre noget ud af ingenting, og derefter er blevet droppet.

De fleste føler nok, de har fået deres ”fisse og hornmusik” for pengene, men i det mindste en af mit bekendtskab fik et grundskud. Gengældelsen kommer naturligvis på hurtige vinger, når brysterne ikke bærer mere, medmindre man midlertidigt kan gå på aftægt som brevkasseredaktør, talk show hostess eller dameforfatterinde med speciale i misandri og hedeture.

Nu er Tove Ditlevsen jo ikke Anne Linnet, hun stammer trods alt fra en tid, hvor man snobbede opad rent intellektuelt, og ikke som i dag nedad. Hendes digte?

Et ”udtaget hjerte”, måske. Næppe litteratur.

Men hvad er det nu om stunder? Glædelig jul!