lille

 

kære
jegn kan bag alle dine fixfaxerier fornemme et mindreværd,hvilket også gør at du ikke svarer på halvdelen af mine indlæg,kan du benægte det ? kvilsen david

 


 

SVAR

 

Ærede David!

Jeg kunne jo svare, at det er vanskeligt at finde tid til at svare en person, der skriver til en ti gange om dagen, men det ville være for let. Nej, sandheden er, at det, da jeg læste den allerførste digtsamling, du sendte mig, blev klart for mig, at ikke blot kommer Neuer før Neutzsky-Wulff i leksikonnet, it simply isn’t big enough for the two of us.

Og eftersom mit talent forsvinder i lyset af dit geni som et stearinlys i solen, måtte jeg jo gøre et eller andet, for at du ikke skulle opdage det. Jeg kunne have skrevet til dig, at du er totalt talentløs, men det ville trods alt have været for letgennemskuelig en usandfærdighed – bare din retskrivning får en jo til at tabe både næse og mund.

I stedet prøvede jeg så at tie dig ihjel – indtil du kiggede mig ud! Nu tvinger du mig til at indrømme, at af alle de unge forfattere, der sender mig deres værker, er du ganske givet en af de 200 mest lovende.

There – I said it! Måske du så til gengæld i fremtiden vil undlade at ydmyge mig med dine mesterværker og lynende intelligente brevkasseindlæg – prøv at tænke på, hvilket knæk mit ego får hver gang!

Neuer Rules!

Mange ydmyge kvilsner (hilsner? pilsner?) fra en fuldstændig mortificeret

Neutzsky