Det psykiske

 

Uden at antyde, at du skulle have nogen erfaring desangående, har du så nogle bud på forholdsregler ved at leve sammen med en psykisk syg? Jeg skriver til dig, fordi jeg - som ret nytilkommen læser - ved at du har nogle tanker om psykiske sygdomme. Jeg er opdraget efter lidt gammeldags nordjyske idealer, herunder en god portion skepsis overfor hvad universitetsuddannede psykologer måtte mene. Jeg tror helst de vil fylde hende med medicin, hvilket instinktivt forekommer mig lidt for nemt. Jeg ville blive meget glad, hvis du i grundrids kunne antyde en forståelse af min kærestes problem, så mine videre overvejelser kunne tage udgangspunkt i andet end en lidt irrationel tvivl. Jeg er i gang med det okkulte og magi, hvor dine redegørelser peger henimod lidt andre (mere centrale) ting. Jeg er ikke særlig sikker på at jeg har forstået dig godt nok, til selv at foretage en analyse af sagen ud fra dette. Lægerne kalder det en depression. Jeg ville sige, at hun græder meget og over nogle lidt sære og små ting.

Er det i øvrigt overhovedet sundt at elske sådan en størrelse?

 


 

SVAR

 

Se hovedsagelig svar DEPRESSION i brevkassen 4/10 2003 …

PS: Hvis du kan overveje, om du bør elske, er du måske ikke den rette for hende. Eller nogen …