Indsigtens sted

 

Hej Erwin din gamle socialrealist,

Mes compliments til dig for "Indsigtens sted" - nok det mest klaustrofobiske danske litterære værk til dato. Hvordan kan det være at du i O (eller var det M) beskriver IS som forfejlet (kan ikke huske den præcise ordlyd, men var det ikke noget der henad)?

Fordi den tilslørerede, hvad den skulle have opklaret - eller fordi folk bare (endnu en gang) ikke fangede den?

Eller måske noget helt tredje?

 


 

SVAR

 

En forfatter har vel altid et noget blandet forhold til sine tidligere værker – det er jo svært at blive bedre uden at acceptere, at man har været dårligere. Blandt andet kan det jo være ganske pudsigt, når anmeldere og andet godtfolk sætter de tidlige, primitive værker højere end de modne, men naturligvis også vanskeligere tilgængelige.

I det store og hele synes jeg nok, mine skønlitterære værker ældes med den største ynde. Ikke blot TETRALOGEN (2000-VERDEN-DØDEN-UFO) som næsten er på højde med RUM, men også bøger som MENNESKE og FAUST, ja sågar de fire Vinten-udgivelser, ANNO DOMINI, GUD, 33. MARTS og HAVET lader jeg med god samvittighed indgå i forfatterskabet.

ABATTOIR må vel nærmest ses som et forsøg på med mine nuværende evner at skrive en FORHOLDSVIS lettilgængelig bog. Den er da heller ikke på nogen måde dårlig, blot stilistisk ukompliceret med de indlysende begrænsninger, dette indebærer.

Resultatet udeblev da heller ikke, for første gang blev min bog fremhævet i anmeldelser og på bestsellerlister på linje med de virkeligt STORE som Ib Michael og Svend Åge Madsen (se f. eks. HVEM HVAD HVORs HØJDEPUNKTER FRA BOGSÆSONEN 2002-03). Hvad kunne det ikke være blevet til, hvis den havde været virkelig dårlig!

Med faglitteraturen forholder det sig imidlertid noget anderledes, og det er jo det, der er problemet med INDSIGTENS STED – den er hverken fugl eller fisk. Set som ren skønlitteratur er den måske næsten på højde med de andre fra samme periode – den har i det mindste NOGET, måske i kraft af at være den sorteste humor, selv jeg har begået.

Den er blevet kaldt ”den uhyggeligste bog, der nogen sinde er skrevet” og er efter sigende populær blandt gymnasieelever. POLITIKEN kaldte den et mesterværk – med tyve års forsinkelse.

Mit problem med den er naturligvis, at den prøver at være en slags faglitteratur og kommer sørgeligt til kort. Hvis det kan være dig til nogen trøst, er det ungefær det forhold, jeg nu har til OKKULTISME & MAGI (som ligeledes af mange ophøjes til mit hovedværk).

Problemet er naturligvis, at esoteriske hemmeligheder i det mindste principielt ikke kan populariseres - de kan kun formidles gennem indvielse, det vil sige et intimt forhold mellem lærer og elev (som følgelig er af modsat køn) - du vil derfor sikkert også forstå min elation, nu hvor det rent faktisk forekommer mig, at det er lykkedes for mig. DET OVERNATURLIGE ER EN INDVIELSE.

Hvad er O&M da? En vis tilvænning til en esoterisk tankegang, et besøg i planetariet, hvor DO er en uddannelse til astronom (eller måske snarere astronaut) – TEACH YOURSELF OTHER WORLDS i stedet for OCCULTISM FOR DUMMIES.

INDSIGTENS STED bliver så det sjove, men meget lidt informative postkort, ens bekendte sender en fra Ibiza. HVOR svært det er, fremgår måske af den meget ringe overlapning imellem det stof, der formidles i de tre værker.

De er ret forskellige tværsnit af det uudgrundelige, som i det højeste har nogle ganske få grundlæggende epistemologiske overvejelser tilfælles – ikke engang terminologien er den samme. Der er dog den forskel, at hvor jeg aldrig har været tilfreds med IS, forekom O&M mig i mange år at være et acceptabelt slag på tasken.

Naturligvis kan det ikke helt udelukkes, at jeg som halvfjerdsårig, hvis jeg lever så længe, vil skrive en fjerde udgave, som jeg vil anse for endnu bedre, men jeg anser det ikke for sandsynligt. Jeg er ikke femogtyve længere og har nok mere eller mindre accepteret, at RUM og DET OVERNATURLIGE forbliver det henholdsvis skønlitterære og faglitterære hovedværk fra min hånd.

Det er altså de to, I skal have med i beskyttelsesrummet! DET OVERNATURLIGE er i øvrigt (meget foreløbigt) sat til 1. maj, den kan komme før, men bør ikke komme senere.

Formatet bliver som en almindelig roman – det er en håndbog, ikke en coffee table book – med et par ekstra centimeter på hver led (omkring 18 x 24) hvilket skulle gøre det muligt at få den enorme tekstmængde ind på omkring 700 sider, og stift bind. Prisen er sat til 498,-.

Det er alt for lavt, men den SKAL kunne købes også af den fattige studerende – tændstikker køber man, det er for upraktisk at låne dem på biblioteket. Den bliver af nødvendighed lidt ”streng” i udstyret, med kun de allermest nødvendige illustrationer og diagrammer, hvilket ligeledes vil signalere lærebog.

Ikke meget af den skæg og ballade, der solgte OKKULTISME, men for den, som ønsker en brugsbog, en Underverdenens Hitchhiker’s Guide, om man vil, pure gold, uden én overflødig oplysning. Nu, hvor efterårssæsonen og dens nedfald i form af bogmesser, og så videre, er overstået, kan forlaget (blandt andet) hellige sig dette kæmpeværk, den første korrektur er på vej, og forsiden diskuteres (ivrigt).

I mellemtiden har jeg indtrykket af, at læserne aldrig rigtig kom i gang med RUM, hvad jeg egentlig har det rigtig godt med – den bog er stadig næsten ren fremtid – stilistisk set er den da også det mest avancerede, der nogen sinde er skrevet på dansk – James Joyce, eat your heart out! Så der er ingen grund til at se video, mens vi venter på DO.