Virkelighed

 

Kære hr. Wulff
Jeg er en forholdsvis ny læser af dit forfatterskab og det er da muligt, at mit spørgsmål ville besvare sig selv, hvis jeg dels læste, dels gennemtænkte (så vidt muligt), alt i dine værker, som ikke umiddelbart forekom mig forståeligt, men der er lang vej ... - so here goes: I artiklen "De tre skrin" i Bathos nr.7, skriver du bl.a: "Det er vigtigt at forstå, at alt dette i lige så høj grad er en mekanik som hjulet og datamaten. Det har ikke noget med moral og symbolik at gøre, men med verdens cykliske genskabelse, som er nødvendig, fordi den netop ikke findes i forvejen."

Jeg kan godt forholde mig til, at vi som (selv)bevidste væsener nødvendigvis har en mental tilgang til "den ydre omverden", at vi tænker i begreber og derfor nødvendigvis også (be)griber verden begrebsmæssigt, sprogligt om du vil. At det begrebsstillads, vi presser ned over en virkelighed, som ikke er noget som helst i sig selv, er rudimentært, giver også god mening for mig. Men: Opfatter du virkeligheden, verden med al dens inventar, som en grundlæggende mental konstruktion? Er det i så fald en art filosofisk idealisme, du hævder, altså at det ikke giver mening at tale om fysisk virkelighed uafhængig af en bevidsthed? Hvis det en dag lykkes os at udrydde os selv, er der så ikke en selvberoende og ligegyldig "verden" tilbage?!

Det er muligt, jeg helt har misforstået dig, men reagerer dog ikke kun udfra det lidt tilfældige citat. Når jeg pinder spørgsmålet sådan ud, er det på baggrund af en oprigtig nysgerrighed mht. din erkendelseteori (hvilket ord skal jeg ellers bruge), ikke udfra diverse filosofiske fordomme.

Et sidste (og helt andet) spørgsmål: Kender du noget til Carlos Castaneda? Jeg blev præsenteret for hans forfatterskab for nogle år tilbage, og for første gang kom der sprækker i min dengang alt for skråsikre og rationelle virkelighedsforståelse. Måske var manden en svindler, men noget af hans "lære" har dog slået rod i mig - f.eks. at dødens uafvendelighed bør give en umættelig sult på livet (egentlig meget banalt og selvindlysende). Andre elementer er noget sværere at forholde sig til, bl.a. at al virkelighed i bund og grund skulle være en art energi, som mennesket kan lære at "se" og modificere - deraf f.eks. shamanes evne til at antage dyreskikkelse. Mennesket "set" på den rigtige måde skulle være et slags lysende æg ... Snakker også meget om drømme, andre virkelighedsdimensioner og "fæller" (elementaler) - alt sammen med en påstået baggrund i indiansk mytologi. Kendte du ikke til ham i forvejen, ved du da en smule nu ...

Med venlig hilsen
Nikolaj

 


 

SVAR

 

Du skal naturligvis læse DET OVERNATURLIGE. På nuværende tidspunkt kan jeg kun korrigere den udbredte misforståelse, at afvisningen af eksistensen af en ydre verden skulle være ”idealistisk” eller på nogen anden måde filosofisk – det er simpelt hen (hvor uvant og uvelkomment det end må være for naturvidenskabeligt udannede og halvdannede mennesker) grundlaget for ethvert verdensbillede, der kan siges at være på nogen måde moderne.

Du kan altså, hvad dette angår, indskrænke dig til at læse en almindelig populærvidenskabelig bog om kvanteteori (idet du dog anbefales at gå uden om neobuddhisterne). F. eks. fysikeren John Gribbins ”På sporet af Schrödingers kat”, hvor jeg citerer fra forordet.

For så vidt som man overhovedet forbinder noget med den, er kvantemekanikken i almenbevidstheden forbundet med det okkulte og ESP. Den opfattes som en bizar og esoterisk gren af videnskaben som ingen forstår, og som ingen har nogen praktisk anvendelse for. Bogen her er skrevet som modvægt mod en sådan holdning til, hvad der i virkeligheden er fysikkens vigtigste og mest fundamentale forskningsområde …

Denne bog behandler spørgsmålet ”Hvad er virkeligheden?” Svaret eller svarene er muligvis overraskende, og måske tror du ikke på dem. Men du kan få et indtryk af hvordan vor tids naturvidenskab beskriver verden …

For hvad kvanteteorien siger, er, at intet er virkeligt. Vi kan ikke udtale os om, hvad ting gør, hvis vi ikke iagttager dem …

I sommeren 1982 afsluttede en gruppe under ledelse af Alain Aspect ved Université Paris-Sud i Frankrig en række eksperimenter, som var planlagt til at påvise den underliggende virkelighed bag kvanteverdenens uvirkelighed. Den dybereliggende virkelighed – det grundlæggende urværk – havde fået navnet ”skjulte variable” …

Det beskrives detaljeret i kap. 10, men essentielt kan det forstås som en test på virkeligheden. To fotoner fra samme kilde kan observeres af to detektorer, som måler en størrelse, der kaldes polarisationen. Ifølge kvanteteorien findes denne størrelse ikke før den bliver målt. Ifølge skjult variabel-ideen har hver foton en ”virkelig” polarisation fra det øjeblik, hvor den skabes …

Resultaterne fra dette afgørende eksperiment er entydigt. Man fandt ikke den korrelation som var forudsagt af teorien om skjulte variable. Korrelationen man fandt, var den kvantemekanikken havde forudsagt …

Eksperimenterne beviser, at verden ikke har en underliggende virkelighed.

Afvisningen af en verden med fysiske egenskaber uafhængige af oplevelsen af den er altså i grunden så banal som opgivelsen af den flade jord. Derfor kan teologer og andre, som hverken har eller ønsker at tilegnelse sig den nødvendige baggrund for at forstå den moderne fysik, selvfølgelig stadig protestere, men det er en anden historie.

Det interessante for os andre er imidlertid konsekvenserne af denne erkendelse, og her kan man naturligvis være uenige. Har den f. eks. nogen betydning for forståelsen af den religiøse fænomenologi?

DET OVERNATURLIGE er et sådant bud - hverken mere eller mindre. Men den grund, den står på, er den moderne naturvidenskabs.

Castaneda er – ligesom resten af New Age – ikke blot ren spekulation, men står i klar modstrid med det videnskabelige verdensbillede. Igen er dette måske for mange ikke nogen god grund til at forkaste denne form for ”mystik”, men hvis du spørger mig, er det rent sludder.

Men læs selv både mig og Carlos, og døm selv. Og få så allerførst dit naturvidenskabelige grundlag i orden!