En bekymret hilsen fra din webmaster

 

Kære Erwin!

Jeg er klar over, at din tid er for kostbar til at besvare de ofte banale og infantile spørgsmål, der kommer til brevkassen. Jeg ved, at du ville have kontaktet mig, hvis der var et problem med din maskine, dit postprogram eller din forbindelse til Internettet. Jeg ved også, at du og Helena er travlt optaget af udgivelsen af "Det Overnaturlige", men jeg skriver alligevel for at få vished om, at det forholder sig således, da der efterhånden er gået rigtig mange ubesvarede mails igennem postkassen på enw.dk.

Hvorom alting er ønsker jeg dig og dine et godt nyt år.

Mange hilsner
Axel

 


 

SVAR

 

Kære Axel!

Jeg forstår din bekymring. En forfatters tilværelse er jo tredelt.

For det første har han sin private tilværelse, sit liv. For det andet er der selve forfatterskabet.

Egentlig er det måske urimeligt, at der burde gå noget som helst fra denne kostbare tid. Ikke desto mindre er det da både smigrende og glædende, når hans læsere efter bedste evne giver noget igen.

Der er jo så meget, man som læser kan gøre for at "sprede det gode budskab", gå en anmelder på klingen eller gøre opmærksom på en overset bog, især hvis man erkender et fælles behov for, at den pågældende forfatter kan eksistere videre på et marked, der bliver mere og mere oversvømmet af gøgl. På universitetet eller blot i skolen kan man insistere på, at disse værker og deres synsvinkler bliver inddraget.

Med den moderne elektroniske teknik kan enhver få et blad på gaden, det kan som regel finansieres ved at droppe værtshusbesøgene og sælges eller uddeles på gader og stræder. Der er agurketid nok i dette land til, at nogle af de blade, man sender det rundt til, vil omtale det.

Fotografer er altid med på en fantasifuld demonstration, som tit ender på forsiden. Forfatterskabet indeholder flere slagord end Uafhængighedserklæringen og det Kommunistiske Manifest tilsammen.

Så er der selvfølgelig enw.dk med FORUM, hvor der foregår en hidsig debat, som uvægerligt vil gøre denne debatside til Danmarks mest besøgte, så meget desto mere, som deltagerne er folk, der frekventerer mine seminarer i erkendelsesteori. Jeg citerer fra den sidste diskussion.

arturus: Every man's life is a fairy-tale written by God's fingers. Hans Christian Andersen.

Emil: Hmm, hvorfor ikke skrive det under tråden 'dagens citat'?
Desuden, er den danske og ikke mindre originale version da ikke meget dårligere.

"Hvert menneskes liv er et eventyr skrevet af Guds finger." - H.C.

arturus: tak emil

arturus: finger.

Emil: Tak skal du ha', men du skal da ikke gå rundt uden, så du får lige fingeren tilbage.

arturus. Tak Emil.

arturus: fingers.

Jeg har undladt at gengive diverse "smileys", der sammen med ringetonerne på los debilos udgør hovedparten af denne mennesketypes ordforråd. Problemet er ikke, at evnesvage surfere af og til strejfer vores strand, men at dette er alt, hvad der er!

Det forholder sig ikke stort set anderledes med Brevkassen, idet der dog for nylig indløb et spørgsmål, der trøstede mig en del. Det kom fra en person, der spurgte mig, om jeg kunne anbefale en dansk oversættelse af Første Mosebog.

Det trøsterige var her konstateringen af, at ingen, der frekventerer denne side, nogen sinde har læst en side af mig (ikke en gang kolofonen). De har altså intet som helst med hverken mig eller mine bøger at gøre, og det får en jo til at tænke.

I fem år har jeg ageret pauseklovn for folk, der lige så godt kunne have skrevet til Bubber. Jeg har startet et blad, som er blevet anmeldt af analfabeter, hvis yndlingsværker er Lucio Fulcis zombie-film, som ulæseligt.

Efter syv måneder og syv numre har jeg ikke set det omtalt i så meget som et læserbrev. Ingen læserbidrag (l læserbrev fra udlandet) ikke en benyttede sig af min service med at identificere mystiske video-titler.

I over et år er folk kommet til kursus, heriblandt mange studerende. Jeg har ikke hørt om, at noget af dette enorme stof er blevet taget op af nogen deltager i nogen undervisningssammenhæng eller på tryk.

Jørgen Bitsch lavede LAWMAN; indtil han gik over til en serie i EB, hver bestående af tre ens rotoskoperede avisfotos, der indholdsmæssigt får Se & Hørs sladderspalte til at virke som udenrigspolitiske analyser - nogen kritik af bladets fortsatte hetz mod indvandrere og dømte sædelighedsforbrydere finder man ikke - Jørgen har vundet sin skrårem! Kim Larsen bestilte et tegneseriemanuskript og skød sig (håber jeg).

Faklen gik strålende, så længe pigerne styrede drengene, og jeg styrede pigerne, men fuck Danmarks Fremtid, hvis jeg skulle til at favorisere den dulle Helena! Jeg har prøvet på alle mulige måder at få mine fans (som ifølge salgstallene gudskelov kun er et par procent af læserne - med andre ord dem, der frekventerer enw.dk) til noget mere end at gå på lokum, men det er ikke lykkedes.

FEM ÅR (og det er blot enw.dk) AND NO REACTION. Det kunne have været så hyggeligt med et minimum af intelligens og/eller energi i den anden ende, men det skulle åbenbart ikke så være.

Men fortvivler ikke. Bjørnen er blot gået i hi, DET OVERNATURLIGE udkommer i foråret 2004, og HJERNEN i efteråret 2005.

De, der kan læse, bliver ikke snydt. Vi ses da sikkert også igen.

Måske sender I mig et kiosk-blad, et par hundrede af jer har stablet på benene, eller jeg hører, at læserbrevstorme fyger hen over landet. Men hvis I vil have den lille skæggede mand at se og ikke blot hans værker, er det op til jer nu at manifestere det, så jeg kan se det på min TV-skærm, ikke min PC-skærm.

Jeg tror faktisk ikke, jeg vil frekventere enw.dk stort mere end min nabo - det er den faktisk for kedelig til - medmindre man er højrefløjspolitiker og vil beroliges af fanskarens intelligensniveau - man kan altså også spare sig eventuelle sårede og fornærmede henvendelser. Det var ikke for sent, da jeg prædikede for de fyldte lænestole.

Det er for sent nu. Det er jeres tur.

Look at the bright side: Jeg får fred, og I får fred til at LÆSE bøgerne. Skal vi ikke lade dette være vores fælles nytårsløfte!

Bonden går i marken,
det blæser koldt fra nord,
han pirker i den frosne jord
og står med rynket bryn.

Noah gik i arken,
da Gud blev grå og stor
- hen over firmamentet for
det første klare lyn.

Svampet hænger barken,
og tavst er fugles kor.
Det er så koldt, hvor ormen bor,
og engen er et syn.

Vædderen og fåret
har ikke dannet par,
og bonden selv får intet svar.
Så vender han sig bort.

Langt og godt var året,
og stor er bondens høst,
Nu varmer den hans ømme bryst,
hvor dagen bliver kort.

Se, han har sig skåret
en gren af Livets Træ!
Men fuglene ved intet læ,
når solen bliver sort.