Besættelse eller besættelse

 

Kære Erwin

Må man spørge om spørgsmål man støder sig på efter at have læst okkultisme og magi? Jeg er så og sige vokset op med dem, men har haft svært ved at forstå oplevelser der må siges at være præliminelle.

For knap ti år siden brugte jeg tid på at meditere og røg også ofte hash, hvilket kulminerede i at jeg var ved at blive besat ... jeg oplevede hvordan noget var ved overtage mit legeme. Dengang frygtede jeg at hvis jeg gav slip ville jeg gå ud og gøre skade på nogen. Nogen eller noget, så at sige, indgydede tanker i mig som jeg frygtede at jeg ville gå ud og gøre.

Spørgsmålet går på om det var en rationalisation gjort udfra den frygt tærskelvogterne står for (jævnfør akrofoben der er overbevist om at en blind impuls vil få ham til at kaste sig ud fra runde tårn), eller om det var de første oplevelser af demeterkvesten der tilsyneladende kom til udtryk? At man fører de værste rædsler i felten, som overhovedet kan tænkes, og netop på grund af disse sprænges den limen der holder sammen på den kommunikative virkelig. Jeg bliver tilsyneladende ikke den mindste smule beroliget førend jeg får et svar ... og jeg ved godt at spørge er lidt som at snyde.
Men er der tale om en besættelse der har karaktér af at man mister kontrollen og ingenting husker bagefter, eller er det udtryk for (halvgennemført) trandscendens?

Iøvrigt svor jeg bagefter, aldrig at ryge hash igen, da oplevelsen dengang var for voldsom, til at jeg kunne give efter for den igen uden nogensomhelst forståelse. Således har jeg også næret håb om en afslutning på de spørgsmål denne oplevelse har affødt da jeg læste D.O: Trandscendens er besættelse!

Jette der skrev ind til dig den 9/12 2005, spørger således til om ingen har haft oplevelser af overnaturlig karaktér efter at have stiftet bekendtskab med D.O. Jeg har ikke haft nogen i forbindelse med D.O, men interessant er vel en oplevelse af en halv trandscendens.
Selv havde en måned efter min"besættelse" en oplevelse som du vil beskrive som en halv trandscendens.
Jeg mediterede igen og forestillede mig at jeg var bundet til sengen.... faldt i søvn .... og vågnede ved jeg faldt ind i mig selv, herefter udvidede min krop sig til at blive ét med verden. Jeg begyyndte at falde ned igennem min seng. Vinden kunne mærkes på min krop, der var en kraftig støj af brusende vand, og rundt om mig kunne jeg føle tilstedeværelsen af entiteter.
Jeg var bange for at jeg ville hoppe ud ad vinduet, og afbrød dermed trandscendensen ved at sætte mig op i sengen.

Om det er interessant må man vel selv afgøre, men jeg var ikke i tvivl om at jeg var ved at trandscendere.

Jeg håber iøvrigt, at du, Erwin, kan give mig en afklaring på mine spørgsmål.

Med venlig hilsen Ajay

 


 

SVAR

 

Besættelse eller besættelse

Nå, så svarer jeg alligevel på et af de spørgsmål, jeg ikke svarer på. Ikke fordi det er atypisk, men fordi det er typisk.

Måske er jeg tykhovedet, men selv efter grundig gennemlæsning kan jeg ikke se, at der er noget i dit brev, som ikke lader sig forklare ud fra, skal vi sige de første to dele af DO. Det giver mig som altid i disse tilfælde nogle mistanker om, hvordan brevet eventuelt kunne have været lidt mindre diplomatisk formuleret.

1. Jeg gider sgu ikke åbne DO. Ikke engang for at finde ud af, hvordan man staver til transcendens, så idioten tror, jeg har læst den.

(Dette er muligvis unfair – mange for så vidt oprigtigt interesserede mennesker anser boglig lærdom og almindelig dannelse for overflødig. Men så må jeg også have lov til at svare: Beklager!

Så er det ikke her. Hvis man ikke har selvdisciplin nok til at tilegne sig de latinske betegnelser på de menneskelige organer, bliver man ikke læge.

Jeg ved godt, at denne form for nonchalance er acceptabel og smart de fleste steder. Jeg kalder det for dovenskab og indbildskhed.)

2. Jeg gider godt ryge hash. Med andre ord: Jeg interesserer mig så meget for botanik, at jeg synes, jeg vil ulejlige en lærer.

Han giver mig en bog og sender mig ud i marken. Uheldigvis synes jeg ikke, de planter, jeg finder, ligner nogen af dem, der er afbildet i bogen (er det virkelig en dansk flora?) så i stedet river jeg et par stykker op med rode, smider dem på katederet og siger: Hvad er det?!

(Og nu er jeg ved at blive rigtig godt fornærmet. Mor sagde altid, at de pølser, jeg lavede, var de fineste pølser, hun nogen sinde havde set, men denne her selvglade profet er åbenbart kun interesseret i selv.)

Det er så det, jeg – så vidt jeg kan se – skal svare på. Men hvad?

Måske, at en snak med et par andre uheldige ulveunger umiddelbart ville give et større udbytte. Bortset naturligvis fra, at der er en tendens til, at slige, når de bliver spurgt, øjeblikkelig vokser til storværdige adepter.

Og når blind leder blind, ender begge på et blindehjem. Så, kære AJAY (samt BJAY, CJAY og D-JAY): Kan du ikke hjælpe mig?

Jeg bliver hele tiden forfulgt af disse stemmer, der stiller mig dumme spørgsmål! VA SGA JAJ GØR?