En lille hilsen

 

Kære Erwin!

Det er min plan at trænge ind
I selve Verden gåde
Og slukke for mit strenge sind
Der næppe viser nåde

Med alt det øjet gerne ser
Så længe det er ene
Ensom blir jeg Ham som ler
Imens jeg sanker stene

Til øen min jeg bygge vil
Mit hjem hvorfra jeg skuer
Udover fastlands mummespil
Der ej mig læng’re huer

Den første sten du gav til mig
Skønt næppe du har vidst det
Nu må jeg gå min egen vej
Og finder selv den sidste

... Men jeg glæder mig nu alligevel stadigvæk til Hjernen kommer :-) Og fortsat god dag.

Med venlig hilsen

En Læser

 


 

SVAR

 

Kanhænde HJERNEN er en sten
– den vejer godt nok til som en!