Tosomhed

 

Neutzsky-Wulff.findes der et sted hvor jeg kan få lov til at stille dig spørgsmål,der er svære for mig at lave offenlige

 


 

SVAR

 

Du kan sagtens benytte brevkassen – hvis du stipulerer, at du ikke ønsker dit spørgsmål offentliggjort, vil hverken det eller mit svar være for andres øjne. Du skal imidlertid være klar over, at det begrænser dine chancer for at få svar betydeligt.

Jeg modtager daglig en halv snes af denne type henvendelser og besvarer en eller to – jeg skal jo også have tid til at skrive. Det siger derfor sig selv, at jeg prioriterer de spørgsmål højest, som kan tænkes at være af interesse for andre end spørgeren, og da især sådanne, som demonstrerer et vist kendskab til forfatterskabet.

Der er faktisk folk, der tror, de kan skrive til mig som erstatning for at læse mine bøger! Dette gør så igen, at jeg kan begrænse mig til at svare på de spørgsmål, jeg ikke allerede har besvaret.

Denne offentlighedspolitik er altså en, jeg kun afviger fra i ganske specielle tilfælde, nærmere betegnet sådanne, hvor spørgeren demonstrerer en foreløbig indsigt, der også, men ikke udelukkede afspejler et kendskab til min religionsteori. Men du er da velkommen til at prøve!