Brev til en Dominatrix

 

Kære Domina Asdis,

Mange tak for din henvendelse. Det er rart at høre, at Bathos når ud til et bredere publikum, og det er utrolig pænt af dig at ville svare på spørgsmål fra læserne. Jeg vil også gerne spørge dig om et par ting, for det er meget interessant at kunne diskutere den religiøse oplevelse og de bagvedliggende teknikker med en, som ser dem udfolde sig i praksis. Selv om du skriver, at du ikke beskæftiger dig med transcendens og indvielse, lyder det til, at du alligevel har erfaring med oplevelser, der ligger meget tæt på.

Du beskriver f.eks. det mål med livet, en dominatrix kan give sin slave, og det minder jo utrolig meget om ridderskabet med ridderens og hans ubetingede lydighed over for sin dame, en lydighed og et ønske om at tjene, som sender ham ud på selvforglemmende missioner. Som læser af "Det overnaturlige" kan du sikkert nikke genkendende til denne parallel.

Kan du beskrive denne forandring lidt mere i detaljer? Hvad forlanger du f.eks. af dine slaver – hvordan får du sammenhæng mellem de intime oplevelser og den underkastelse, de indgår i hos dig, og så livet og hverdagen udenfor?

Jeg spørger, fordi jeg er sikker på, at mange – især mandlige – Neutzsky-Wulff-læsere kan have svært ved at kombinere læsningen af forfatterskabet med en aktiv indsats i verden udenfor. På den ene side får man jo lyst til at trække sig tilbage fra verden og prøve at transcendere, men på den anden er der også i forfatterskabet en indtrængende opfordring til selvforglemmende handlinger. Måske du har et godt råd?

Mange hilsener
fra Chresteria

 


 

SVAR

 

De ”religiøse” oplevelser, mine slaver har haft, har mest været knyttet til min person, som de siger de har set i et ”forklaret skær”. Som Erwin vist skriver et sted, nytter det ikke noget, at ens slave ser en uden makeup, så jeg er altid meget omhyggelig med mit udseende.

Jeg er temmelig høj (1,74), lidt kraftig med mørkt hår og går altid i sort læder med en ridepisk. Jeg lader aldrig mine slaver røre mig, bortset fra at de får lov til at kysse mine støvler, som er lange med høj, sylespids hæl. Jeg ønsker, at de skal blive overvældet af det de ser og begære mig mere end nogen anden kvinde samtidig med at de ved, at de kun er legetøj for mig.

Jeg bruger næsten altid pisken med det samme (og jeg slår til!) De skal ikke tro de kan komme godt fra at trække vejret uden min tilladelse! Jeg kan se, når de forstår, at de er fuldstændig i min magt og adlyde! Jeg tror måske det er en blanding af denne skønhed og styrke, der giver dem et nærmest religiøst forhold til mig. Som sagt er jeg kun lige begyndt at holde heltidsslaver.

Det tiltaler mig, at de hvor de end er ved at de tilhører mig, måske fordi de har fået et mærke af en slags. Jeg får lyst til at give dem en kæreste ligesom man parrer dyr og fortælle hende at han er min ejendom. Det er desværre nok ikke så meget ansvar endnu som at jeg prøver min magt af, men det kan jo komme. Jeg tror det kommer meget an på opdragelsen om han forlader en med et stort grin eller som ens slave. Jeg tror Erwin har ret i, at man ikke kan tillade dem en vilje. Når piskene falder så hurtigt, at han ikke kan nå at tænke, men kun adlyde, tror jeg, man er inde på noget af det rigtige. Jeg har sådan nogen slaver, der knæler ned bare de ser mig, de kan slet ikke lade være, for sådan er de dresseret!

Så tror jeg er det meget sværere at ”ryste af”. Men det er som sagt nyt for mig.

Kærlig Hilsen

DOMINA ASDIS