Kære Domina Asdis

 

Kære Domina Asdis,

Først vil jeg gerne takke dig, for at du har meldt dig på banen til at besvare spørgsmål fra interesserede. Færdes man ikke hjemmevandt i den seksuelle undergrund, kan man til tider helt glemme at der findes Dominaer af kød og blod, og i stedet udelukkende læse sig skæv i hovedet af ENW-bøger (hvilket heller ikke er så slemt).
Mit ringe kendskab til en Dominatrix’ metoder går gennem den ofte tarvelige pornografi, som i sidste ende er til ære for kameramanden og hans bagmænd med kontanterne. Nok er denne pornografi ofte brutal og åbenlyst smertefuld for den submissive mand, der med blylodder og nåle i det fikserede blå-sorte lem knap kan samle tankerne til at skrige, men jeg synes der mangler noget.
Måske jeg er en ømskindet romantiker, men jeg savner en empatisk deltagelse i denne pornografi. Det bliver en dyrkelse af smerten som mål, og ikke som et middel til at opnå den for slaven ønskede underkastelse. Der findes vel tillige i dressuren af en kommende slave virksomme metoder af mere psykologisk art?, som f. eks. at tvinge slaven til at kysse sine støvlesnuder (og måske polere dem med tungen).
Du fortæller i dit andet brev, at du har lyst til at parre dine slaver som dyr, og deri ser jeg en stor ømhed. Jeg mener, en vanrøgtet hund har man ikke meget glæde af. Man opdrager bedst dyr med både pisk og gulerod, skulle jeg mene (nåja, min familie havde en, rigtig, hund engang).
Samtidig synes jeg mine ord falder forkert i forbindelse med Erwins beskrivelser, hvor det lyder, hvis jeg forstår det ret, at en mand må knækkes, som den tørre pind han er, psykisk, hvis det skal lykkes ham fuldstændig at opgive sin vilje og tjene en Domina. Her er altså ikke plads til flettede fingre og næsegnubberi. Så bliver hunden sin herskerindes herre, opsætsig og forkælet, ubrugelig med andre ord.
For nogle år siden besøgte en vis- à- vis-dame, som gav mig ”the beginners treatment” for 800 kr. Jeg kom ikke igen. Det var ikke så meget pengene, men mere det store smil hun mødte mig med da hun trak hætten af mit hoved, og sagde: Nu er jeg ikke streng mere! Al den opbyggede spænding i min krop faldt til jorden som en våd klud. Jeg forstod, at det kun kunne være en leg, og så havde jeg jo i grunden bukserne på.
Siden har jeg forsøgt at ”pervertere” mine mere intime kvindelige bekendtskaber, med et vist held.
Selvom også dette er en leg, baseret på gensidighed, kan det skabe mange erotiske situationer.

Jeg indser nu, at jeg, i min småforkælede enetale, ikke har formuleret et egentlig spørgsmål, hvortil du kan bringe et svar. Det skyldes en uspecificeret uvidenhed og ikke manglende interesse.
Tillad mig at vende tilbage med mere konkrete spørgsmål når nervøsitetens første rødme har lagt sig.
Skulle du have lyst til at kommentere mit brev alligevel er du naturligvis meget velkommen.

Mange venlige hilsener
Viktor Bo Jensen

 


 

SVAR

 

Kære Viktor,

Jeg sidder her med dit brev, som jeg lige har fået fra Erwin. Først og fremmest tak for din positive reaktion! Ja jeg tænkte at det måske kunne interessere jer at høre hvordan sådan noget foregår. For selvom det måske ikke lige frem er ”indvielse”, jeg praktiserer, er principperne vist de samme! Jo, der er et par stykker herude, der rent faktisk dreserer mænd. Jeg kender godt det med nåle i piken, men det er nu aldrig noget mine slaver har ytret ønske om, og så tror jeg også nok jeg ville sige til dem at de skulle gå et andet sted hen.

Smerte, ja! De skal sige ja herskerinde fordi de er bange for pisken, for ellers det en leg, som du også selv er inde på. Men tortur er efter min mening fuldkommen meningsløs. Du har også helt ret i at smerten er et middel til (total) underkastelse. Det med at tage ansvar for sine slaver udover at sørge for at de ikke kommer til skade er som sagt temmelig nyt for, men jeg kan mærke at det siger mig noget. Hvis han er min fuldstændige ejendom er det vel også rimeligt, at jeg former hans liv så det bliver til gavn til os begge to! Jeg tror ikke slaver skal forkæles, men hvis man har taget deres vilje fra dem, må man vel erstatte den med noget!

Her kan I måske hjælpe – hvad en slave har brug for. Så kan vi lære af hinanden. Knækkes? Tja – han skal i hvert fald være lydig og ikke stille spørgsmål ved sin herskerindes ordrer, men jeg ser ham ikke som en vatpik – jeg mener Erwin engang har skrevet noget om Herkules havde en herskerinde (?) Dit besøg hos den ”strenge dame” lyder ikke så heldigt, jeg tror måske du har været uheldig der.

Alle de dominatrixer jeg kender tager sig tid til en lang samtale først. Men okay 800 kroner! Som sagt tror jeg ikke det er der i skal hen. Nej en leg må det ikke være.

Derfor tror jeg også din pige er nød til at forlange lydighed i enhver situation. Tak for dit input!

Domina Asdis