Fremtidige projekter

 

Hej Erwin! Er du ikke sød at skrive lidt her på hjemmesiden om, hvad vi kan vente fra din hånd fremover?
Venlig hilsen Peter

 


 

SVAR

 

LAWMAN udkom i december, MENNESKETS AFVIKLING (mit faglitterære hovedværk) og 100 GÅDER udkommer begge i marts. Du kan læse om dem på boghandlernes hjemmesider, f. eks. boghallen.dk.

For øjeblikket skriver jeg på romanen 9999, der er sat til at udkomme i efteråret 2010. Tre personer befinder sig på et skib uden at vide, hvordan de er kommet der, eller hvor de er på vej hen.

En af dem, en videnskabsmand, mener fornuftigvis, at der må være en rationel forklaring på deres situation, men kommer mere og mere i tvivl, om dette er tilfældet. En ung kvinde tror at modtage visioner, der forklarer meningen med deres ophold og deres usynlige fangevogteres intentioner.

Derudover vil jeg i stigende grad koncentrere mig om tidsskriftet BATHOS. Herunder - efter erhvervelsen af et bedre kamera - foredrag på den indlagte DVD.

Hilsen Erwin