Mysterier

 

I Bathos no 82, artiklen om Hermanubis (side 22) og i Bathos no 83, anmeldelsen af "The UFO Incident" (side 32) refereres til "Mysterier 2". Er det et fremtidigt projekt?
Mvh. Jette Hansen

 


 

SVAR

 

Nej, MYSTERIER er et opgivet projekt. Det sker, at jeg et stykke vej ind i et manuskript finder ud af, at det ikke er bæredygtigt som bogudgivelse.

Tidligere ville sådanne forsøg være gået i papirkurven, men nu har vi BATHOS, hvor betingelserne er andre. En artikel i BATHOS behøver hveken at være et udødeligt mesterværk eller en bestseller - eneste betingelse er, at den kan interessere et par hundrede læsere.

MYSTERIER er således ikke gået tabt, men bliver bragt i bladet som artikler, de første to i nummer 84 side 22-45 og side 63-75 og en tredje i nummer 85 side 32-56. Det er jo så fordelen (og bagdelen) ved at abonnere på BATHOS - man får det hele med!