Intelligent design

 

Kære Erwin,

Under surfing på Fibonacci-tal og Intelligent Design stødte jeg på flg. skær (Nitwitpedia...), hvor der bl.a. står: "Det er ikke kun religiøse kreationister der har fremført tanken om ID, nogle Science fiction forfattere har fremført lignende teorier. F.eks. Erwin Neutzsky-Wulff lader i sit værk: Rum, hele vort Univers være skabt af rumvæsner ved at de i en partikelaccelerator har reproduceret et Big-Bang. Tilhængere af sådanne varianter af ID-teorier, hvor skaberne er mægtige, men ikke nødvendigvis almægtige/overnaturlige, omgår så meget af den gængse kritik af ID-teorier, især hvis sådanne tilhængere kan henvise til noget ved deres teorier som kan efterprøves." Da jeg ikke umiddelbart ville kategorisere dig som ID-entusiast, men gerne ser 'skabelse' som andet end evolution (fx i lyset af Menneskets Afvikling), vil jeg spørge: Hvorved adskiller/forholder din (kabbalistiske?) model sig til ID-teorien (i den mest 'videnskabelige' version)?

Mange hilsener Bo

 


 

SVAR

 

Kære Bo!

Der er vel ikke så meget tale om Intelligent Design i RUM som en foregribelse af det eksperiment, der rent faktisk og til manges bekymring blev udført for ganske nylig – den slags kan jo ske, når science fiction er så "hård" som min. ID er jo for så vidt en ret banal fejlslutning.

Virkelighed er ikke noget, DER ER, men noget, VI GØR – i modsat fald måtte vi sætte os hen og vente på en åbenbaring. Det gør vi ikke, vi sørger for at gøre erfaringer og forudskikker, at andre vil gøre de samme under tilsvarende omstændigheder.

Denne reproducerbarhed er kriteriet for videnskabelighed, som altså ikke har noget at gøre med fantasier om, hvad vi ville se, hvis vi ikke så. Denne kendsgerning placerer mennesket midt i universet, men kun i samme forstand, som vi altid er midt i det, vi oplever.

Når denne centrale position på samme tid smigrer og foruroliger os, er der tale om et synsbedrag, vi genfinder i Intelligent Design, når vi spørger os selv, hvordan og hvorfor de nøjagtige forudsætninger for liv og bevidsthed opstod, hvor svaret er, at hvis de ikke havde været til stede, ville vi ikke have været der til at stille spørgsmålet. Spar es kunne med samme ret hævde, at det umuligt kunne være et tilfælde, at netop det blev udtrukket af 52 mulige.

BATHOS #88

Man må imidlertid ikke glemme, at i det mindste populærvidenskaben med sin rod i realisme og kreationisme og sit vrøvl om sandhed og ”psykologiske fænomener” i høj grad lægger op til dette nonsens. Selv evolutionsteorien, som måske lige bortset fra kvanteteorien er den mest velunderbyggede i videnskabens historie, kan man så sætte spørgsmålstegn ved!

Fateor, Domine, et gratias ago, quia creasti in me hanc ”imaginem tuam”, ut tui memor te cogitem, te amem. Sed sic est abolita attritione vitiorum, sic offuscata fumo peccatorum, ut non possit facere, ad quod facta est, nisi tu renoves et reformes eam. Non tento, Domine, penetrare altitudinem tuam, quia nullatenus comparo illi intellectum meum; sed desidero aliquatenus intelligere veritatem tuam, quam credit et amat cor meum. Neque enim quaero intelligere ut credam, sed credo ut intelligam. Nam et hoc credo: quia ”nisi credidero, non intelligam”.

Det centrale i dette citat ligger i ordene ”imaginem tuam”. Realismen forudsætter en rapport mellem mennesket og den verden, der nu er blevet noget andet og mere end dets begrebsapparat.

Denne finder Anselm i forestillingen om, at Gud har skabt mennesket med tegningerne til universet inde i hovedet. Det er en vigtig pointe.

Materialismen forudsætter troen på Gud som verdens og menneskets skaber, den er forklædt kreationisme. Einstein er således den sidste store skolastiker.

Meine Religion besteht aus einer bescheidenen Bewunderung für den uneingeschränkt überlegenen Geist, der sich selbst in kleinen Details enthüllt, die wir mit unseren zerbrechlichen und kläglichen Gemüt erkennen können.

MENNESKETS AFVIKLING, s. 363

Så længe man ikke har accepteret, at alt er fysisk, og at der ikke findes nogen anden erkendelsesvej end den videnskabelige metode, vil man ikke blot fortsat holde døren på klem for psykologi og andre pseudovidenskaber, man kommer ikke videre. Det, der ikke kan måles og vejes – bevidsthed, vilje, osv. – er sludder.

Det har jeg så forsøgt at bibringe mine læsere i fyrre år, men der skal dog nok gå fyrre år endnu, før det går op for nogen. Gud og sjælen er – desværre – uhyre sejlivede.