Er jeg en pivskid?

 

Jeg følte ellers lige, at jeg så småt var begyndt at få hul på bylden. Så for noget tid siden vågnede jeg ved, at en entitet lå oven på mig, jeg forsøgte at ryste den af, og vi havde en kort horisontal brydekamp, før den forsvandt. Oplevelsen skræmte mig faktisk temmelig meget, selvom det jo bl.a. er det, jeg gerne vil; møde dem på den anden side. Siden da har der desværre været lukket for det varme vand - og ikke med min gode vilje. Er det blot mig, der ikke kan få PFC til at slappe af igen, eller hvad? Hvad kan jeg gøre?

 


 

SVAR

 

Har du nogen sinde iagttaget børn på en legeplads, især de nye? De klamrer sig til fars hånd, men så er det alligevel for spændende, hvad der foregår ovre på klatrestativet, og grebet slappes umærkeligt.

Pludselig er de flakset væk og flyver ned ad rutsjebanen. Men efter et par ture går de ligesom i stå og stirrer ud over legepladsens øde med en dugdråbe i hvert øje.

Så er det en tid tilbage med spand og skovl for foden af bænken med far bag en avis, indtil verden atter lokker. Sådan er livet.

Man stikker snuden frem og trækker den til sig igen. I det mindste ved du nu, at du befinder dig i en sandkasse, og hvor udgangen er.