Den håbefulde

 

Kære Erwin,

Først og sidst tak for dine bøger som har betydet enormt meget for mig, også som inspiration til selv at skrive. Indtil videre har der dog ikke været ”gevinst” selvom det nu efterhånden er mange år jeg har skrevet, så nu er mit spørgsmål til dig om du måske har nogle ”fiduser” til hvordan man kommer igennem til et forlag. På forhånd tak

Den håbefulde

 


 

SVAR

 

Kære Håbefulde!

Vi kunstnere er jo nogle underlige størrelser. Der er vist ikke nogen, der kunne finde på at kalde sig blikkenslagere i årevis, selv om der ikke på noget tidspunkt var nogen, der var interesserede i at benytte sig af deres tjenester.

Selvfølgelig kan man da også skrive, male eller komponere uden blive rig på det (hvis der overhovedet er nogen, der bliver det). Men det også blive det rene drømmeri, som man let kan spilde hele sit liv på.

Som en grundregel vil jeg sige, at hvis man ikke inden for ti år er så anerkendt inden for sit felt, at man står i leksikonet, er det nok ikke der, ens fremtid ligger. Er man så startet som tyveårig, kan man stadig nå at blive gymnasielærer.

Det hænger muligvis også sammen med, at ”amatør” har fået så negativ en klang. Det betyder jo blot, at man gør noget, fordi man synes, det er sjovt, og der er heller ikke spor i vejen for, at man kan fornøje sine nærmeste med det, man laver, selv om det ikke kommer videre.

Endelig skal man også tænke på, at selv for kendte kunstnere er det ikke lutter lagkage. Netop fordi det er så stor en drøm for de fleste, vil mange synes, at det er ufortjent i dit tilfælde.

Og det, at det ikke er et job i traditionel forstand med en sur chef, gør også, at der ikke er nogen fast lønningspose, og det betyder selvfølgelig en del for din økonomi, om du også til næste år får det arbejdslegat på 150.000. Så måske skal du være glad for, at du ikke er nødt til at tjene til livets ophold ved kunstnerisk arbejde, men kan have det som en sjov og givende hobby!

Mange Hilsener

Erwin