Hej Erwin

 

Der er noget jeg har tænkt over noget tid, og efter en særlig passage i Bathos 59 "Den danske stat gør klogt i at håbe, at det aldrig lykkes at samle et par hundrede målbevidste personer" var det som at få kastet en nød i panden og vågne op. Historien viser os jo tydeligt hvordan enkelte personer agerer som den dominobrik der pludselig får alle de andre til at vælte (ændre sig, og dermed meget omkring dem). Det er også ret tydeligt at verden er blevet ret så sprængfarlig, og vi kan være sikre på at der fremover vil komme flere af disse personer, og at det i de brændende overfyldte både, vil føre skrækkelige tiltag med sig, der vil få de store begivenheder fra det 20. århundrede til at tage sig små ud. Hvordan vil krigene for de sidste ressourcer, altså krige for regulær overlevelse, med vores nuværende teknologi, dog ikke komme til at tage sig ud, sammenlignet med det tyvende århundredes teknologi som 'blot' handlede om kapital-interesser og ideer?

Jeg ved at du også opfordrede i en artikel i information til at samle de skrivende hoveder i Danmark, for at rette et intellektuelt, velovervejet, og afbødende angreb på højredrejningen, før det var for sent, eller svært vanskeligt. For som du selv nævnte, lader vi spillet fortsætte sin gang, vil vi nok ende i revolutioner, der kan blive aldeles grusomme. Vi kan altså sidde og se til og vente – som vi kan være sikre på ingen forskel vil gøre, eller gøre hvad vi kan, mens vi kan. Vi kan ikke være sikre på nogen garantier til det bedre, men hvornår giver livet dog overhovedet sådanne? Og hvis det gjorde, hvad ville gaverne i livet være værd, hvis vi ved hvornår vi får dem, og hvad de bringer med sig? Jeg skriver altså ikke til dig fordi jeg har den 'rigtige' løsning, eller nogen garanti om at den vil virke – men jeg skriver samtidig heller ikke for bare at lufte min mening om hvad jeg synes der bør gøres, eller utilfredshed over at ingen gør noget. Tværtimod.

Jeg har læst dit forfatterskab – hvilket bekræftede mig i den beslutning som jeg havde truffet inden jeg overhovedet stiftede bekendtskab med det, jeg ville lære så meget som jeg kunne, og optræne en stærk og sund krop. En super-hjerne og en super-krop var for mig det bedste lod og ideal om at klare sig godt i verden og få mest muligt ud af livet. Skønt mit syn på mange ting har ændret sig, er mine mål grundlæggende stadig de samme. Folk udtrykker deres bekymring for at jeg skulle gå hen og blive 'for underlig' hvilket man ikke kan bebrejde dem, og det ER da også blevet sværere at passe ind og føle interesse ved at føre 'normale' samtaler – især når det ikke længere virker særlig vigtigt. I stedet hviler jeg i mig selv, lidt i min egen verden og nyder den rejse det er at arbejde sig frem mod sine mål og blive klogere.

Dette bringer mig til konklusionen. Jeg har gennem bøger og også internettet, stiftet bekendtskab med mange forskellige slags personligheder. Hvad der får mig at se, bør gøres, er lidt som du selv foreslog, dog i en lidt anden form, at samle de som ved, og de som vil – de er få ud af mange, men de findes, de kan findes, og de bør også findes – og samles. Nok kan en gruppe, inde for sit eget område, gøre en stor forskel, via sit eget område, men hvad ville en gruppe, bestående af folk der virkelig kan sit kram inde for sit eget område, der arbejdede sammen mod et fælles mål, af forskellige veje, dog ikke kunne udrette? Et af de vigtigste punkter, i en tid hvor penge regerer verden, er det selvfølgelig at man har nogen som virkelig har forstand på dette, og ved, hvorfor og hvornår økonomier ikke fungerer – hvert fald inde for de økonomiske rammer – og som står ved det, forklarer det, og siger det højt. Den slags mennesker findes. På samme måde er man også nødt til at have folk fra forskellige områder, folk der forstår sig på neurologi, kultur, historie, religion (fx en person som dig) fysik, kemi, matematik, IT-teknologi, arkitektur, energi-teknologi osv. Jeg tror du forstår hvad jeg mener. Dannede folk med kundskaber på professionelt niveau. Hvis disse bringes sammen, og arbejder sammen, hvad ville det dog ikke kunne udrette? Med internettet bliver det en hel del nemmere end det ellers ville være at finde sådanne (især fordi man kan række udover hele verden, og en sådan gruppe er også næsten umulig at opløse for nogen magthavere, når de befinder sig inde for forskellige landegrænser, med forskellige love), og for samarbejdet mellem dem, til at fungere. Finde folk der hver især gør alt de kan inde for deres område, med de muligheder de nu har, deres slagkraft kunne blive enorm, hvis deres evner kunne bringes, og arbejder sammen.

Det ville være dumt at lade de forstyrrende mange kræfter der virker i verden, få succes med en 'Divide & conquer' teknik, når vi nu står med muligheden for at gøre noget ved det, mens vi har den.

Hvad synes du om sådan en idé? Det er det bedste bud jeg kan komme på (Ideen kan jo løbende udvikles, og dette er da også blot selv grundideen kort forklaret) for at gøre noget, så vise mænd og kvinders arbejde ikke forbliver en råben fra deres elfenbenstårne, som de få heldige interesserede lyttere og læsere kan tage til sig.

Det er hvert fald min opfattelse at du ikke, som mange andre, ikke tror på at få kan gøre den store forskel for de mange. At du ikke mener egoismen ikke er det der driver hvert menneske frem i verden, men at forståelse og venlighed kan være et enormt stærkt bolværk og på samme tid lindrende salve, på vrede, uvidende, forvildede og hadende hjerter.

Hver især må vi jo gøre det vi kan. Jeg er ung og nysgerrig, jeg læser det jeg kan, og tænker over det jeg læser, tænker over de problemer der er, og forsøger at lægge strategier for hvordan de mon kan løses mest effektivt, og mest barmhjertigt. Derfor skriver jeg til den person jeg kender til, som ved mest muligt inde for en bred vifte af emner, for at høre hvad du mener om det bedste forslag jeg kan komme frem til på baggrund af mange overvejelser.

Hvis du imidlertid ikke føler mit forslag er værd at give svar på, enten fordi du føler det er helt hen i vejret, eller af helt andre grunde, håber jeg, at du vil nedfælde en linje eller to om hvorfor.

Med venlig hilsen og dyb respekt

Et læsende og nysgerrigt ungt menneske

- Lasse

 


 

SVAR

 

Enhver samling af velmenende mennesker vil naturligvis have en værdi. Så du må endelig sige til, når du har samlet dem!