Den yderste dag 2

 

Klokken ti går arbejdet atter i gang og fortsætter dagen igennem. Døre og portaler bliver malet og begynder at antage deres sorte majestæt. Vi (jeg) har foretrukket dette knuste sorte æg, dødsdromlooket frem for pastelhelvedet og fyrretræsrædslen - jeg har set lokalbiblioteker nok. Så må en forbisusende biker hellere undre sig, fordi han ikke vidste, der var et klubhus på disse kanter.

Under malingen og rengøringen manifesterer husets uhyrlige dimensioner sig. At male gulvet er lidt som at skure det proverbielle gymnastiksalsgulv (og det er jo, hvad det er) med en tandbørste.

Kroge er der nok af, og folk hænger i hver eneste som svaler under tagbjælkerne med kollegerne dybt under sig. En plet, en kant.

Skønt der arbejdes ihærdigt, bliver det alligevel aften og nat, uden at aktiviteten stilner. I morgen.