Aggeravation

 

Carsten Agger, en af Faklens Sidste Dages Hellige, har følt sig foranlediget til på en af nettets ENW-hade-sider endnu en gang at levere det sædvanlige, trætte og trættende forsvar mod the facts in the case Faklen.

Det er naturligvis især bemærkningen om the suspects, der gør av. Jeg må da også indrømme, at de forekommer mig pinligst af alle.

Rune og Inderkredsen er blevet såret og reagerer derefter. De føler sig svigtet, fordi de troede, jeg var gift med dem, og det er i det mindste forståeligt.

Men folk som Niels Petersen, hvis eneste interesse for Faklen ganske åbenlyst er Intrigen, er virkelig below contempt, hvilket naturligvis blot bekræfter den gamle regel om, at de sleskeste smigrere bliver de mest nedrige bagtalere. Og næppe nogen udbredte det Nutzsky-Wulffske evangeelium - hvad det så er - på nettet med større entusiasme end Carsten Agger.

Men, fair is fair, what do they know? Han skriver, at det ikke var mig, der tog initiativ til Faklen.

Hvordan i alverden skulle han vide det, som kom til omkring to år senere? Jeg er sikker på, at Rune har lagt det brev, hvor jeg foreslår Faklen, omtaler min »søjle« (som jeg har ladet mig fortælle, af uransagelige årsager stadig danner baggrund for Faklens lay-out) og »Døden« og knytter det hele sammen, ned i en meget dyb skuffe.

Hvordan skulle han kunne vide noget om min daglige telefoniske styring af bladet eller blot brevvekslingen med redaktionsmedlemmerne, som løb op i flere tusind sider - og som oprigtig talt beskæftigede sig med en hel del andet end bladudgivelse? Om disse menneskers insisteren på, at jeg overtog styringen, ikke blot af Faklen, men af deres daglige tilværelse?

At tonen i det lykønskningstelegram, som jeg publicerede her på siden, ikke som nogen dokumentation eller afsløring - den ville tage sig noget anderledes ud - men som en venlig mindelse til Rune om »the way we were«, er nærmest matter-of-fact i forhold til de kærlighedserklæringer, jeg plejede at modtage fra den kant? Hvem skulle fortælle ham det?

Næppe Rune. But then again: How stupid can you get?

Det korte af det lange er: Jeg tror ikke på det. Jeg tror ikke, at selv den mest forskruede Fakkel-reborn kan være så dum, at han ikke kan læse skriften på væggen.

At nogen stadig ikke skulle fatte, hvad der er foregået. Nobody is that stupid - og bestemt ikke Carsten Agger.

So why the charade? Man skulle dog tro, at disse late arrivals havde andet indhold i deres liv.

Rune & Co. har ikke. Deres tilværelse er bygget op om deres forhold til Neutzsky-Wulff og falder med deres forhold til Neutzsky-Wulff.

Det ville ikke være så slemt, hvis Neutzsky-Wulff var Gandhi. Det pinlige er, at Neutzsky-Wulff er science-fiction-forfatter.

Og han har ikke spor lyst til at blive en ny Ron Hubbard. Også selv om han tager penge for det.

Det harcelleres der i øvrigt også over i Carsten Aggers indlæg. Og det er vel på en måde afslørende.

Kursusdeltagerne, hedder det således, er ikke andet for forfatteren end »hundredekronesedler på to ben«. Jamen hvad skulle de da også ellers være?

Ud over folk, som betaler for de arbejdstimer, jeg investerer i mine bøger og foredrag? Brothers & Sisters in Love and the Salvation of the Universe som på Faklen, inden jeg »mistede mit engagement«, og Faklen blev en Neutzsky-Wulff-sekt uden Neutzsky-Wulff?

Den var lettere komisk, when I wrote the material. Nu er den simpelt hen hylegrinagtig.

Så måske var det på tide, at man udskiftede QUOTIDIE LAPIS og alle de andre udvandede Neutzsky-Wulff-citater med GROW UP og GET A LIFE. Det er bare et forslag.