Et godt samarbejde

 

Rune og jeg havde altid et godt samarbejde på Faklen, og noget tyder på, at det fortsætter, når det gælder at nå frem til, hvad der egentlig skete sammesteds. Alle husker sikkert fra pressen brevet om fru Larsens dommedagsvision, der krævede, hvad Rune ville kalde »ubetinget lydighed«, hvilket naturligvis umuliggjorde fortsættelsen af Faklen i mit regi - hvad skulle den også det for, Mesterspillet var jo afsluttet. It went something like this:

Rune: Vi har aldrig sendt noget brev.

(Brev fremlægges - til Runes forståelige forargelse. Hvilket tillidsbrud at afsløre en løgn på den måde!)

Rune: Det var ikke en vision, kun en drøm.

(Brev fremlægges, hvor Rune insisterer på, at Uta ikke bare, som Erwin påstår, har haft mareridt, men at det er et tegn fra guderne.)

Rune: Det var en meget lille vision.

En schedule for det nye år kunne se omtrent sådan her ud:

1999: Faklens redaktion har aldrig haft noget med okkultisme at gøre.

Januar 2000: Erwin underviste os, så længe Faklen udkom, i mystagogik ved hjælp af et spil, men det var kun et spil. Erwin er gal!

Februar: Der skete nogle underlige ting, men der var ingen »væsner«. Det må være noget, Erwin har drømt!

Marts: Der var væsner, men pigerne var ikke forelsket i dem. Erwin ønsker blot at sabotere Faklen!

April: Pigerne var forelsket i væsnerne, men ikke i Erwin. Det er en del af Erwins pinlige selv-iscenesættelse!

Et cetera, et cetera. You see? We're getting there! Lad os håbe, det ikke tager endnu et år ...