Ave Erwin

 

Faklens Neutzsky-Wulff-tilbedelse fortsætter nu på en selvstændig hjemmeside - vel at mærke den gamle, gode Erwin, og ikke den nye, onde - hvor forfatteren indsættes i en litteraturhistorisk sammenhæng, som må kaldes smigrende (i stedet for at ignorere idioten, som en del anmeldere efterhånden har lært). Der er altså to formål med dette initiativ, dels at udbrede kendskabet til Ervinus Divinus, dels at advare (hvor har jeg hørt det før?) mod Ervinus Diabolus, som man åbenbart synes, man kom lidt for tæt på.

Man må også gå ud fra, at det bliver forum for de fortsatte, men efterhånden temmelig forsigtige benægtelser. Nu er Faklen så minsandten inspireret af en roman af Undertegnede, som derefter »fulgte« bladet med råd og vejledning.

Uta, som før var politisk aktivist, medgives nu at »høre stemmer«, hun er nemlig ad denne vej blevet advaret mod Forfatterens Onde Planer. Her har vi så forklaringen på, hvordan man kan vide så meget om Hans dybereliggende motiver og planer (ouija boards!) som vistnok går ud på at overtage Faklen, på linje med Politikens planer om at overtage Eliaskirkens sogneblad.

Nu har humoristisk sans jo aldrig været Faklens stærke side, så det nærmeste til satire er vist en harcellering over, at forfatteren tager penge for sine bøger. Jeg er da sikker på, at Rune også ville tage penge for Faklen, hvis han kunne sælge et eksemplar.

Der er kun een ting, jeg ikke forstår. Siden er redigeret af Morten Halskov Jensen, Rune Engelbreth Larsen og Niels Petersen. Jeg kender jo slet ikke fru Petersen ...