Til min forlagsredaktør på hans halvtredsårsdag

 

En forlagsredaktør blev overgivet
en grøn og uerfaren debutant,
som havde skrevet en roman om Livet.
Og selv om forlagsredaktøren fandt,
at digteren i grunden var begavet,
så syntes han, at bogen var for lang
- dog var han sikker på, der lå begravet
i dette ordhav en roman af rang!

Først skar han bogen ned til godt det kvarte,
men føjede så tre kapitler til,
en overgang i støbeskeen var det
et drama, men blev så et syngespil.
Hovedpersonen måtte tage afsked
med verden i det allerførste vers
- tillige blev så redaktøren af med
heltinden, som var kommet ham på tværs.

Skønt handlingen var henlagt til antikken,
så foregik den nu i Amsterdam,
hvor Rembrandt, som var noget ved musikken,
blev narkoman og hængte sig af skam.
Den udkom så til sidst i Rembrandt-året
og fik en pris af redaktørens bror,
vor digter modtog den en smule fåret.
Var bogen lille, var dog checken stor.

I muser, som med Phoebus holder skansen
på digtekunstens højeste parnas,
hav tak for hædersmænd som Jens Christiansen
og reserver hos jer til ham en plads!
Thi han forener (som I har bemærket)
med dannelse og skarp intelligens
en taktfuld pietet for digterværket.
Gid der var mange flere som vor Jens!

Kun han kan spørge den forlegne digter,
helt uden bedreviden eller spe,
om på en litterær effekt han sigter,
når han har stavet sinssyg uden d.
His English is remarkable and should be,
når Neutzsky-Wulff nu har så svært ved dansk
- og mangler samme Erwin penge, could be,
han har en sommerfuglebog på spansk!

In everything from Pyramus and Thisbe
to pyramids (can this be?) he is versed,
and so he flings his literary frisbee,
as well-inspired as he is well-rehearsed.
Som en blandt få han gennemskuer nytten
af en enorm roman betitlet »Rum«.
Nu runder han halvtreds; om endnu sytten
ham venter det fortjente otium.

Sin flyvende tallerken han kan øve
(sådan perfektionerer han sin stil)
men ligesom vor helt skal til at prøve,
da kimer højt den arme mands mobil:
Halvfemsindstyve somre har han levet,
men har dog stadig Erwin i sit rør,
en ny roman har idioten skrevet
og tåler ingen anden redaktør.

Vivat Christiansen! Vivat Jens, du kære!
Hvad var vel Borgens Forlag uden dig?
Lad alle redaktører tage lære
og gå i dine spor den smalle vej!
Og hvis du lover aldrig nogen sinde
at svigte det, som du gør allerbedst,
da skal en endnu ufødt slægt dig finde
på Jens Christiansens Boulevard, til hest!

Erwin Neutzsky-Wulff