Sumerisk

 

Noget af det mest irriterende, jeg kan forestille mig, må være at gå og vente på svar på et spørgsmål indsendt til for eksempel min brevkasse. Well, there's no need to, really. Jeg rydder altid mit skrivebord, så spørgsmål, der ikke er besvaret inden for en uge, bliver det ikke, og det gælder ni ud af ti.

Hvilke betingelser skal et brev da opfylde for at finde nåde for redaktørens øjne? Vel, det skal indeholde eller foranledige en oplysning, jeg anser for at være af interesse for læserne.

Dette udelukker naturligvis allerede folk, der vil have svar privat. Pointen med brevkassen er jo netop, at jeg kommer uden om denne til tider omfattende korrespondance.

Mange spørgsmål er allerede besvaret i forfatterskabet, som regel Okkultisme & Magi. Det er altså adgangsbilletten for at ulejlige forfatteren på disse områder.

Andre kunne besvares ved et simpelt leksikonopslag. Her til morgen modtog jeg et spørgsmål gående ud på, hvad »sumerisk« var!

Ros og takkeskrivelser for en bestemt bog eller forfatterskabet i almindelighed modtager jeg mange af. De er meget velkomne, men tilfredsstiller altså ikke betingelserne for at blive bragt på siden.

Kritik er somme tider interessant, men kritikeren må demonstrere, at han har sat sig ind i det, han vil kritisere eller diskutere. Det er altså ikke nok at have læst et såkaldt »interview« med forfatteren i dagspressen.

Indlæg behøver ikke at være overdrevent respektfulde, bare de er morsomme. Det har vi (heldigvis) set et par eksempler på.

Man må selvfølgelig være forberedt på at få igen med højere denomination. Jeg siger altså ikke som fortidens gentlemen: Don't bandy words with me, sir! Jeg siger, at jeg beundrer modet hos den, der forsøger.

Formålet med brevkassen afspejler selvfølgelig i nogen grad formålet med hjemmesiden, som nu minsandten snart fylder et år, og hvis besøgstal - so they tell me - er mildt sagt above average. Det er måske lidt lettere at forstå, hvis man har været inde på nogle af nettets andre litterære hjemmesider. Formålet var naturligvis primært at advisere om mine foredragsrækker i Vinstrup.

Så var der Faklen: The True Story. Her var taktikken hovedsagelig at antyde et eller andet, som den anden part så straks benægtede, idet han indrømmede halvdelen, og så fremdeles, indtil the whole truth was out.

Nå, det er den så nu. Overflødigt?

Ja, overflødigt på samme måde som at svare på en tåbelig anmeldelse. Men somme tider er det sgu fristende.

Og det kan være morsomt - også for andre. De, der skrev, at nu kunne det være nok, var da typisk også folk, der var direkte involverede i det nye Faklen. Og det er jo nærmest en kompliment ...

Så er der forfatterens små kommentarer a la Erwins Hjørne i PRESS. Billeder af hans unge hustru, som han er ved at revne af stolthed over.

Gamle tekster, smagsprøver på romaner for dem, der ikke kender forfatteren i forvejen (forudsat vi har sådanne besøgende) og tekster, der kan være svære at få fat i (hvis man f. eks. ikke abonnerede på PRESS) men som alligevel kan være af interesse. Og en pornografisk roman - det er jo, hvad det er.

Det lyder jo, som om det skulle kunne trække husarerne til, men jeg tror det egentlig ikke. Det moderne menneske er ikke mere interesseret i sex, end han er i femfodsjamber.

But I'm having a great time. Og den, der har læst Oehlenschlagers pornografiske digte - de er så vidt vides ikke udsendt af Dansklærerforeningen - vil vide, at mine ikke er så ringe endda.

enw.dk er skæg og ballade. Det er godt nok skæg og ballade for folk med en IK på 150, men ikke desto mindre.

It's not even very good, rystet ud af forfatterens venstre ærmegab - ligesom Mesterspillet og Faklen - men, Hey! det er hjertesiden. Don't take it serious.

It's too delirious. Have fun! I'm sure I am ...