Neutzsky-Wulff gets a job

 

Jeg er blevet ansat på Tele Danmark - well sort of. Jeg har - for vast amounts of money - lavet nogle forskellige tekster til dem, hvoraf de første skulle handle om alderdommen. Jeg betingede mig, at de efter publikationen kunne bringes på min hjemmeside, so here goes:

I

Da først jeg blev i verden sat,
var himlen skifergrå,
jeg var så ør og kvalm og mat
af alt jeg skulle nå,
jeg fægtede og slog mig frem
med uklart øje på mit hjem.

Med dristighed og med forstand
jeg stred mig, skridt for skridt,
hvad drengen drømte, greb en mand
og gjorde det til sit.
Som høgen på sit bytte ned.
Nu er det mit, nu har jeg fred.

Som perler på en snor er alt,
hvad jeg har gjort og sagt,
og det min længsel altid gjaldt
i mine arme lagt.
For livet sloges jeg. Min vej
tilbagelagt. Nu lever jeg.

Bredes som vingefang min ånd,
skønt hvilende som efter slag,
tungt hviler sværdet i min hånd,
og klingen hvæsses for hver dag.
Da bliver jeg en olding vild
med hår og skæg som hvidnet ild!

II

At lave ingenting er svært,
en kunst, om noget er,
med øje for hvad der er nært
at plukke livets bær.

At gå imellem træerne
og snakke med sin kat
og pudse på trofæerne
og glædes ved sin skat.

Men hvordan tøjle åndens brunst?
Hvordan modstå dens snært?
Intet at lave er en kunst.
Den får jeg aldrig lært.

III

Det er pinligt at fylde halvtreds,
at ha drukket af visdommens brønd
- og så hugge sin unge maitresse
fra en mand, der ku være ens søn!

Det er skamfuldt at runde de tres,
at ha arbejdet fyrre i stræk,
og så ikke ku være tilfreds
med at rende og klippe sin hæk.

Det er groft, når man er i halvfemserne
og sku bo på et alderdomshjem,
at man jager sin hustru som gemserne
og som førerdyr fører sig frem.

Men så trøster det mig, at de unge
får et langt og et velfortjent hvil.
Lad blot dem være træge og tunge.
Det er pragtfuldt at være senil!

IV

Du taler om de gyldne år,
om otium og hvile,
men roen i din stemme får
mig bare til at smile.

Den dag sin jord den gamle sol
for sidste gang har grødet
- den dag du ser mig i en stol
med hænderne i skødet.

Hilsen Erwin