Man må være gud for at tro på en psykopat

 

Der er så meget, man kan spilde sin tid på at spekulere over. Somme tider overvejer jeg alvorligt, om der er nogen, der tror, jeg rent faktisk har sagt noget af det, jeg bliver citeret for i aviserne.

Forleden fremsatte jeg i et interview den påstand, at nok ikke mange er klare over, hvad der rent faktisk står i Bibelen. Intervieweren indvendte herimod, at hun var overbevist om, at mange kristne ville føle sig foranlediget til at følge Guds anvisning om at foranstalte folkedrab på mænd og kvinder, børn og spædbørn. Jeg bemærkede hertil, at dette vist kun gjaldt deciderede psykopater.

Dagen efter kunne man så på forsiden af Kristeligt Dagblad læse, at jeg mente, man måtte være psykopat for at tro på Gud. Nåja, sådan er pressen.

Javel, men jeg finder det stadig væk interessant, hvad slags mennesker samme presse opdrager os til at være. Eller er det bare den gode gamle kristne maksime om løgn og mord i en god sags tjeneste?

Erwin Neutzsky-Wulff