De kuriøse kendsgerninger

 

Kristeligt Dagblad bragte i onsdagsavisen et »interview«, hvor jeg traditionen tro citeres for en del underlige ting. Åbenbart har det gjort mig så rundtosset, at jeg først senere blev opmærksom på, at bladet også indeholdt en anmeldelse, godt nok under en underlig overskrift.

Ikke desto mindre må jeg sige, at den overraskede mig glædeligt. Efter i Berlingske og Politiken at være blevet skældt ud for satanist, folkeforfører, galning og sekteriker var det lige godt noget af en lettelse, at nogen skrev om bogen.

Det kunne måske ligefrem være blevet interessant, hvis ikke anmelderen på forhånd havde følt sig teologisk forpligtet til ikke at sige noget som helst positivt om den. Ikke desto mindre indeholder anmeldelsen en reel, om ikke ligefrem konkret kritik, som er værd at svare på.

Jeg ved meget, hedder det. Men jeg ved det hulter til bulter.

Hvad dette betyder, fremgår af konstateringen af, at religionshistoriske tilgange til Bibelen tidligere er blevet forsøgt, men atter fragået, og nu anses for nærmest latterligt gammelmodige. Hvorfor?

Fordi et menneske med forudsætninger (læs teologisk embedseksamen) naturligvis ikke kan anlægge en sådan synsvinkel som andet end en ren kuriositet. Dermed bliver også min bog kuriøs, og af samme grund.

Og det er netop derfor, det ikke nytter noget at påpege, at visse af mine pointer blev spøgefuldt foreslået i 1856. Det er netop, hvad disse tiltag i bibelforskningen altid har været, kuriositeter, som man som artige børn har skyndt sig at vokse fra.

FOR LÆNGE SIDEN er imidlertid ikke en teologisk Believe It Or Not. Det er - og der kommer den først - en sammenhængende fremstilling af det religionsfænomenologiske grundlag for Første Mosebogs mytologi.

Det er omtrent lige så ærgerligt, at anmelderen i sin skimning af min oversættelse ikke har bemærket spændingsfeltet mellem dette grundlag og den foreliggende teksts redaktionelle linje. Han konstaterer med andre ord, at den er sværtlæselig, men ikke, hvorfor.

Han synes ligeledes at overse den kendsgerning, at FOR LÆNGE SIDEN ikke er skrevet for teologer, der altså kender visse af de fremførte synspunkter i deres anekdotiske form. Den er skrevet for netop den intelligente lægmand, som samme teologer - med en manipuleret, tendentiøs, svævende oversættelse af Bibelen fuld af teologiske fagudtryk, de så siden beredvilligt har udtydet i prædikener, hvis dyder er fortalt, når vi kalder dem tidssvarende - har lukket bogen for. Tilbage er blot at forhindre, at FOR LÆNGE SIDEN bliver lukket op.