Det lysner i øst

 

Minoritetspartiet kunne i dag meddele, at det er lykkedes at samle 200 underskrifter - tænk, at Rune har sådan en stor familie! Dette betyder reelt, at man nu kun mangler at indsamle 9.800 for at kunne opstille til Folketinget, hvilket, såfremt den eksplosive vækst, partiet har set inden for de sidste måneder, fortsætter, må forventes at være en realitet inden årtusindskiftet.

Man har dog ikke tænkt sig at vente så længe, men har i stedet stillet forslag om en ændring af valgloven, så at 200 underskrifter berettiger til en taburet, idet antallet af folketingsmedlemmer ændres til 25.000. Ydermere vil, hvis forslaget vedtages, 16 personlige stemmer være nok til en statsministerpost.

Alt andet er diskriminerende og udemokratisk, udtaler partiets formand, og støttes heri af moderpartiet Liste Z samt en række andre, herunder Seksualmorderpartiet, Mithradyrkerne, Enøjede Diabetikere, Marxister med Humoristisk Sans samt Politisk Aktive Neutzsky-Wulff-læsere.

God Vind, Rune!