Det ny forum

 

Som det vil fremgå af min »brugsanvisning« til det ny forum, er jeg ret bekymret for, at denne hyperkomplekse version yderligere vil tjene til at begrænse besøgstallet til syv nørder/nøjder. Jeg henstillede derfor til Jesper, at han gik tilbage til den gamle udgave, men han ville ikke, og Axel kan ikke.

Men når det nu er der, har jeg besluttet at give det en chance, nærmere betegnet til 1. august. Hvis så blot et par procent af de besøgende, altså f. eks. tyve-tredive stykker har fundet det worthwhile, er jeg villig til at lade det fortsætte.

De syv derimod kan nok finde en cafe at mødes på. Måske kan de endda undvære det.

Hvad angår adskillige af disse Tordenskjolds soldater, må jeg tilstå, at jeg egentlig ikke ved, hvad de kommer der for. Man hører tit fra de folk, som i sin tid lod sig besnakke af Rune, at de ikke længere gider føle sig forpligtet på den Engelbrethske kanon om forfatterens ret pludseligt indtrådte senilitet, eller at de måske ligefrem finder det mere interessant at følge den videre udvikling i forfatterskabet end i »minoritetspartiet« - at Rune og konen afskyer personen, er vel efterhånden gået op for de fleste.

Når selv nære venner insisterer på at få deres navn fjernet fra kolofonen, tyder det på, at der er gået en prås op for en og anden. Pia Falkentorp lader sig imidlertid ikke afskrække, er det ikke længere profitabelt at agere Larsens klakør, kunne man måske få sit gamle job tilbage som Neutzsky-Wulff-ekspert.

Hun er da også en flittig bruger af forfatterskabet, men det betyder ikke, at hun nogen sinde har forstået to sammenhængende ord af det. Så er der en hr. West, hvis eneste programpunkt trods alt er at camouflere sin skamrødme over at frekventere et institut, hvor professorerne - som godtgjort i en vis anmeldelse - hverken kan læse eller skrive.

Det må kunne klares via postvæsnet, drenge! Men lad os nu se.

Jeg har da fået et par henvendelser fra »ganske almindelige« ENW-læsere (noget af en contradictio in adjecto skulle man synes) som egentlig gerne ville have givet deres besyv med, men var bange for at komme til kort i det lærde selskab. Det er tilladt at le.