Svar på Erwin Neutzsky-Wulffs anmeldelse af væsner 18.07.01

 

Hvis man skal sammenfatte anmeldelserne af min bog i de forløbne uger, har det ikke skottet på trakasserier. Jeg er solipsist, jeg bruger anglicismer, jeg er en fantast fordi jeg tror universet gennemstrømmes af kærlighed og fordi jeg sammenligner Disney og den babylonsk dæmonologi, jeg er panteologist!, jeg moralprædiker, jeg skriver med en højstemt patos osv. osv.

Men anmelderne har i deres kritik været ganske uenige og egentlig givet mig den bedste kritik jeg kunne få. Hvad den ene har fundet prisværdigt, har den anden rakket ned. Med nogle få malplacerede sværdhug er jeg fjernet fra det pæne selskab. Så nej Erwin, der var ingen velvillige anmeldelser og nej jeg tror heller ikke bogen kommer til at stå ved siden af børnebøger og bøger om urteafkog.

Når et værk man har lagt omkring 2 års arbejde i, af kritikere bliver affærdiget på 20 linier kan man ikke andet end ryste på hovedet. De finder et par småfejl, fremhæver dem og negligerer resten! Til denne kritikertype vælger Neutzsky-Wulff åbenbart at tilslutte sig. Første halvdel af hans anmeldelse handler ikke overraskende om ham selv, og i den anden halvdel lærer vi at min bog er uden erkendelser, at det er en Erwin-pastiche og at teoretiseringerne holdes på et absolut minimum. Dette eksemplificeres ved fundet af én underlig sætning.

Den værste slags anmeldere er dem der havde regnet med at bogen handlede om noget helt andet, og så for øvrigt anmelder bogen ud fra denne forestilling. Men min bog sætter nogle præmisser som den følger til sidste side, og det kan kun være på baggrund af disse præmisser man kan anmelde en bog og ikke hvad den burde være eller hvad man havde forestillet sig den ville være!

Nogle positive ord, som bestemt varmer, har minsandten også fundet sin vej ind i anmeldelsen, selvom Erwin af og til kan få vendt selv det positive til noget negativt. Jeg ikke er menneskeforagter, og det kan man give mit ejegode gemyt SKYLDEN for!


Herefter kommer der et par selvmodsigelser;

Bogen er gennemresearchet og velfortalt, men alligevel en coffee table book!?

Det er Erwins entitetslære jeg bruger som skabelon, men det er ikke en bog for Neutzsky-Wulff læsere!?

Erwin mener at det er i registret under satanisme han er nævnt. Nej, det er inde i bogen med en længere udredning, og kreditering, af hans fortolkning af den seriøse satanisme. Han er med i dedikationen, hvilket nedgøres, og jeg har citeret ham i spørgsmålet om udviklingen af bevidstheden, men det er selvfølgelig også galt. Det er faktisk lykkedes Neutzsky-Wulff både at brokke sig over at jeg nævner ham og at jeg ikke nævner ham!

At hele bogen afspejler mit forhold til Neutzsky-Wulff grænser til det fornærmende. At der er spor efter Neutzsky-Wulff i inddelingen af væsnernes hierarki er der mere hold i, men det er der så sandelig også efter Paracelsus og Agrippa, og måske allermest efter den nordiske og angelsaksiske folklore. Jeg ved ikke hvordan Erwin havde forestillet sig at jeg skulle kunne komme udenom hierogamiet i en bog om væsner? Argumentet er selvfølgelig at det ingen forskel gør hvor mange bøger man har læst, hvis man har læst dem med Neutzsky-Wulff-briller på næsen, men hvis man har læst dem inden man har læst Neutzsky-Wulff gør det en ret stor forskel!

Erwin har uden tvivl ledt efter Erwin-spor i bogen, og det er set før. Hvis det er godt efterligner det Neutzsky-Wulff og hvis det er dårligt har man intet forstået. Jeg vil kalde det territorial afpisning. Her bider hunden. Og forståeligt nok, idéer og erkendelser er som egne børn andre voldtager ved at stjæle, ikke at det har afholdt en forfatter som Shakespeare fra stort set at stjæle alle sine historier fra andre. Vi står alle, inklusive Erwin, på skuldrene af tidligere forfattere og tænkere. Udmærkelsen opstår i den grad man kan løsrive sig fra sit epistemologiske ophav. Dette gør jeg ved først at citerer alle mine inspirationskilder cum abundantia, og siden at konkludere via filosoferen over emnerne.


Endelig føler Erwin trang til at nedgøre undertegnede ved at nævne at det var med en vis ængstelse at jeg sendte bogen. Dette er pure opspind. Jeg argumenterede i vores indbyrdes korrespondance at en dårlig anmeldelse måske ville afholde Erwins læsere fra at købe bogen, hvilket fører hen til den næste vildfarelse. Nej, jeg havde på ingen måde regnet med at blive tildelt en god anmeldelse, endsige få uddelt æresbevisninger! Jeg sendte kun materialet for at reklamere for bogen på Neutzsky-Wulff hjemmeside.


Og jo, forfatteren har planer om at skrive en roman – faktisk er den skrevet. Den handler ikke overraskende om væsner og er en af grundene til at jeg, som en slags introduktion, skrev bogen om væsner!

Romanen anmelder Erwin også når han nu er i gang, selvfølgelig uden at have læst et ord i den, på baggrund af et digt i bogen han ikke kan lide – virkelig seriøst!


Mikkel Starup