Svar til Mikkel

 

Jeg kan ikke se bedre, end at Mikkel Starup må kunne være bedøvende ligeglad med, hvad jeg mener om hans bog, i det mindste ud fra hans egen formulering. Han skriver således, at jeg »ikke kan lide« hans digte.

Der er altså ikke tale om, at jeg som en af de få forfattere herhjemme, der stadig skriver »gammeldags«lyrik med rim og metrik, har en eller anden særlig forudsætning for at bedømme sådan noget, jeg kan simpelt hen ikke lide digtene, hvilket må være ungefær lige så interessant for ham, som hvad hans gamle tante mener om dem. Hvis dette er tilfældet på et felt, hvor jeg dog er en slags professionel, gælder det naturligvis dobbelt, når jeg udtaler mig om bogens kompetence på det religionsfilosofiske område, hvor jeg ikke en gang har en deleksamen. No harm done, altså, og held og lykke med romanen ...