Zero hour

 

Der er nu tre dage, til RUM udkommer. Meget aktuelt efter statsministerens antiterroristiske tale, som påfaldende ligner den, han holder på side 24: "Krig er en frygtelig ting. Det ved vi alle. Krig er noget frygteligt, som skal undgås for enhver pris - næsten. For når vores frihed, det, vi tror på, når selve vores livsgrundlag trues ..." og før Valget to uger senere, hvor ingen meningsmåling er i tvivl om det endelige udfald: Ikke blot en borgerlig regering, men en regering, der for at kunne regere må finde støtte på den yderste højrefløj - ikke længere en drejning altså, men et Skred. Og så kommer RUM! jo godaften i stuen, i en torden af tavshed, en hvisken af fejebakker. Thi

Det er blot en omgang tåget
mystisk megalomani.
Tro os, det er ikke noget!
Gå det bare rask forbi!

Der er ikke noget så usynligt som et sædekorn. So what happens now?

Bogen går ud i verden, den kognitive anthrax, besørget af ubekymrede fragtmænd. Den er en, og den er mange.

Det er nødvendigt, for mange soldater i denne zygotiske arme vil falde ved vejen, før den kan nå frem til hin Enkelte. Hvert eksemplar vil have sin historie, sin identitet, sin personlighed, afhængig af de hænder, den passerer igennem.

På overfladen vil der ikke være meget at se. Senest efter en sæson eller to vil den som forfatterens andre bøger være udsolgt fra forlaget, uden noget håb om genoptryk.

Antikvarerne vil blive hjemsøgt, og snart vil den være oppe i fantasi-priser, ligesom forfatterens værker i det mindste i denne forstand generelt overgår alle andre i rentabilitet, vil denne overgå alle de øvrige. At eje et originalt eksemplar af "Okkultisme" kan være meget godt, men ... I en periode vil antikvarerne tjene mere på den, end forfatteren nogen sinde har gjort.

Og så udtørrer kilden lige så stille. Fra nu af sker overdragelsen af dette fideikommis privat, og prisen diskuteres ikke.

En bibliotekarelev vil udarbejde en liste over dens ejere. Og da er bogens rejse kun netop begyndt!

Krige udkæmpes, og regeringer udskiftes, men Bogen bliver ulæst i sin sarkofag. Undere følger den på dens vej, vandrehistorier pligtskyldigt viderebragt af Dialogcentret advarer imod den.

Hist og her bliver det til en beskeden autodafe på et enkelt eksemplar for den kristne stridsmand, som har money to burn. Ego eum absolvo, jeg har selv haft mine betænkeligheder ved at slippe uhyret løs på unsuspecting Mankind, og det nytter jo ikke noget.

Indtil en dag en eller anden, skønt måske født i det 22nde eller 23nde århundrede, til sin overraskelse opdager, at den er skrevet til Ham. Held den, der jublende griber bogen og læser: You are the One!