Alt for tidkrævende

 

Søren Vinterberg har omtalt min roman RUM i Politiken - anmeldt kan man vel næppe kalde det. Men han har ikke læst den, eller rettere, det er ganske tydeligt, hvad han har læst, forordet og slutningen.

Derudover har han bladret. Det bliver meget naturligt til en kort omtale.

Skal vi sige to timer til det hele, lidt tilbagelænet. En speed reader ville, selv uden overdrevent hensyn til tekstens kompleksitet, kunne komme den igennem på en tyve-tredive timer.

Naturligvis er der ikke nogen, der i fuldt alvor forventer, at en så travl og betydningsfuld mand skulle ofre den tid på en bog, han formodentlig ville hade. Jo, han ville da sikkert kunne finde et par ting, han ville synes om.

Det, han må spørge sig selv om, er: Er det umagen værd? Og det er det selvfølgelig ikke.

Erwin Neutzsky-Wulff hører ingen steder hjemme, i bogstaveligste forstand. For det første skriver han ikke halvfemser-prosa.

Det gør ham lidt grinagtig, ligesom folk i forrige års mode. For det andet skal man sætte sig ind i ikke blot hans besynderlige tankegang, men indtil flere end de to-tre emnekredse, som den normale litteratur bevæger sig i.

Ikke, at Søren Vinterberg ikke kan det. Det var han nødt til på universitetet, for at kunne læse tilsvarende uoverskuelige - rummelige - forfattere.

Men det var nu alligevel noget andet. Når nu den moderne litteratur generelt virker, som om den er skrevet af en eneste forfatter, hvorfor i alverden så sætte sig ind i en til?

Det er alt sammen bien entendu. De læsere, mine bøger er bestemt for, er - som han selv giver udtryk for - bedøvende ligeglade med, hvad der står i Politiken.

Mit spørgsmål er: Why the Charade? Hvorfor hedder "anmeldelsen" ikke bare: "Der var lige kommet en ny bog af Suzanne Brøgger, så fanden tage mig, om jeg havde lyst til at spilde dage og nætter på noget, der ikke interesserer mig en brik!"

Det er et spørgsmål, som naturligvis er mindre aktuelt for de af mine kolleger, der udsender romaner på 120 sider, men alligevel: Det burde være et princip ikke at anmelde bøger, man ikke har læst. Til gengæld må de arme mennesker så også have lov til at være fri ... Og - i anticipation af et eventuelt pligtskyldigt svar: Ingen tror på, at Søren Vinterberg har tilbragt tre døgn med termokande og RUM, ikke engang hans redaktør. Som sagt: Det er okay. But please don't insult our intelligence ...

Erwin Neutzsky-Wulff