ENW-indlæg

 

Nils Gunder Hansen spørger fredag med en troskyldighed, der passer så godt til hans tilforladelige udseende, at man næsten tror, den er oprigtig: "Hvorfor er der nogen, der ikke kan lide anmeldelser og vil have dem afskaffet?" Som formand for klubben er jeg uden videre i stand til at forsyne ham med mindst fem (count'em) gode grunde:

1. Fordi der er nogen, der rent faktisk tager dem alvorligt. Selv har jeg nået en sådan grad af etablering, kult-status, eller hvad man nu vil, at mine bøger bliver købt (og ikke købt) uanset. Jeg er jo kendt, det vil sige, de fleste læsende mennesker har besluttet, at jeg ikke er noget for dem, og et par stykker, at det er jeg, hvilket giver et behageligt afslappet forhold til den slags tøjerier hos forfatter og forlægger i forening. Man har jo konstateret, at det tit er de bedst anmeldte, der sælger dårligst. Men for andre forfattere er anmeldelser karakterbøger til underskrivelse på forlaget. For en debutant kan de være begyndelsen eller enden på et liv - for den professionelle forfatter, som ikke er tandlæge eller dansklærer ved siden af, er det at skrive og blive udgivet noget mere end en karriere.

2. Fordi de er ukvalificerede. Dette er en næsten Kantiansk a priori-kendsgerning. Bøger anmeldes ikke af professionelle forfattere - de har andet at tage sig til. Det er selvfølgelig for så vidt okay. En anmelder er jo bare en læser og derfor ikke klogere end andre sådanne. Men prøv at fortælle ham det!

3. Fordi de er tilfældige. Om en bog får en positiv anmeldelse, afhænger af anmelderen, ikke af bogen. Kan han lide forfatterens særlige måde at skrive på, interesserer han sig for emnet, har han den samme generelle livsfilosofi, og så videre. Kvalitet har ikke noget med sagen at gøre. I perioder har jeg haft "en mand" på en avis-redaktion eller to, der garanterede en god anmeldelse, eller det modsatte, korsfareren, der føler sig forpligtet til så vidt muligt at blokere det skrækkelige menneske. Ingen forfatter behøver at læse mere end anmelderens navn for at vide, hvad han vil skrive. Det skyldes hovedsagelig, at ingen anmelder behøver at læse mere end forfatterens navn for at vide, hvad han vil skrive.

4. Fordi anmelderen ikke læser bogen. Måske er der af og til et samvittighedsfuldt eksemplar, der gennemtyrer den i afmægtigt raseri over, at dette skal times ham - i det mindste, hvis den er på under 200 sider. Man kan se præcis, hvilke ti procent han har læst - det er som regel bagsideteksten, forordet og slutningen. Hans totale uvidenhed om halvfems procent af teksten lyser ud af omtalen.

5. Fordi anmeldelser er pjat, skolestile fulde af trætte vittigheder.

Skal anmeldelser afskaffes? Vel, måske erstattes af beskrivelser, eventuelt af mødet mellem en interesseret læser og en bog. Og alle de øvrige - og det er mange - af følgende standardskrivelse:

Jeg har fået dennehersens bog til anmeldelse, som jeg ved Gud ikke gider læse, så det lader jeg være med. Men der står på bagsiden, at den handler om ... og der står også, at den er god, og det er den ved Gud ikke, for så ville jeg blive nødt til at læse den, og det gider jeg ved Gud ikke.

Djævelens værk? Gid det var så vel, et eller andet sardonisk og satanisk, som forfatteren kunne svare på. Vi har alt for få pennefejder og alt for mange baggårdskvælninger. Men der er ikke noget diabolsk ved anmeldelser. Anbring dem i kirkebladene, hvor de hører til.

Erwin Neutzsky-Wulff