Eventyret om Bella

 

Når vinteren sætter ind, bliver Luks som regel lidt forkølet, og vi var derfor oppe på dyrehospitalet i Hadsund for at give ham lidt at stå imod med. Da vi sad og ventede i venteværelset, kom en lille, lidt forvirret dame ind med en ung, smuk, hvid schæfer-hund med halen mellem benene. Hun spurgte ved skranken, om hun ikke bare hurtigt kunne efterlade hunden, da den skulle aflives, og hendes børn ventede på hende i bilen udenfor.

Alle de ventende hunde- (og katte)ejere i lokalet udbrød et samstemmigt suk, men Erwin var den eneste, som turde spørge, hvad den dog fejlede? Kvinden brød ud i tårer og fremstammede, at hendes datter lige var kommet hjem fra hospitalet, hun havde kronisk bronkitis og kunne ikke tåle Bella, som hunden hed.

Inden længe - og uden helt at vide hvordan - sad vi nede på gulvet med Bellas snor i hånden, og alle forsøgte indgående at forklare os, hvordan man skulle passe en schæferhund, hvor meget den spiste, hvor det var bedst at gå til hundetræning med den, og om man skulle dryppe den med loppemiddel eller eventuelt bare give den spray eller piller ...

Det korte af det lange er i hvert fald, at Bella inden længe hoppede glad ind på bagsædet af Camillas bil, og kørte med os med kurs mod Vinstrup. Hun ligger nu ude under køkkenbordet på et vattæppe, hun har spist ½ pose hundemad, resterne af juleskinken og alle Erwins chokoladekiks.

Bella er omtrent 8 måneder gammel, hun er sund og rask, lidt sky, men en meget god og venlig hund. I morgen kører vi til Olgas hundepensionat i Kastbjerg, hvor hun skal bo, til der kommer nogen, som gerne vil dele de næste 15 år med hende. Hvis du er interesseret, skal du nok skynde dig!

Glædelig Jul!

Helena