Esoterisk kult?

 

Skønt forlaget kaldte den "et hold kæft-bolche af en roman", og RUM både har figureret på bestseller-listen og fået en fremtrædende plads i boghandlernes juleudstillinger, er den af pressen hovedsagelig blevet behandlet som et esoterisk værk uden større interesse for almenheden. Dette afspejles af bibliotekernes lektørudtalelse, hvor det blandt andet hedder: "Det bliver helt givet en kultbog - men jeg tror det bliver for ret få læsere." Kristeligt Dagblad skriver under overskriften "Esoterisk kult":

En bog med mange rum. Nogle af dem fastholdt på papiret i fortællingens form. Andre skabt i læserens sind. Måske af forfatteren, eller er det af læserens forestillingskraft? Erwin Neutzsky-Wulff er forfatter i en klasse for sig selv. Utrættelig i sit opgør med kristendommen, umættelig i sin grænsesprængning og uhjælpeligt optaget af sin egen betydning som forfatter. "Rum" er en stor bog, men den levner ikke plads til alle læsere. Derfor vil den formentlig forblive en kultbog for de få og en tung bog til eftertanke for lidt flere. Kan anbefales, hvis man vil opleve et moderne og gennemarbejdet esoterisk univers.

Det er jo egentlig slet ikke så dårligt set - inklusive den i grunden præcise og ganske vittige karakterisation af forfatteren (den kunne også have passet på Nietzsche). Jeg har altid selv anset det for at være en force, at mine bøger også kunne læses som rene knaldromaner, og her er RUM ingen undtagelse. Desværre må man nok (jævnfør Jyllandspostens lakoniske kommentar, som er citeret andetsteds på siden) acceptere, at afstanden mellem disse bøgers og det generelle bogmarkeds intelligens- og dannelsesniveau hastigt er ved at udvikle sig til en afgrund.

Det er da heller ikke noget, jeg egentlig beklager. Min målgruppe har jo altid været hin enkelte, og der synes stadig at være nok af dem til at bære et oplag.

De fantasipriser, mine værker bydes op i på auktioner og lignende, skal nok heller ikke tydes som udtryk for nogen umiddelbart voksende popularitet, men snarere etableringen af en hård kerne af stadig mere dedikerede læsere. Ikke blot konkluderer et nyudkommet forfatterleksikon, at jeg er tæt ved at være Danmarks eneste "kult"-forfatter, jeg verserer ofte ene mand som "nyreligiøs bevægelse" på Dialogcentrets dødslister.

Dette er naturligvis nonsens, ingen sådan organisation eksisterer (FAKLEN kom tættest på) og strider da også på mange måder imod forfatterskabets ånd. Derimod kunne man måske tænke sig, at de mere kvalificerede læsere i fremtiden i højere grad vil søge kontakt med hinanden. Og RUM er og forbliver naturligvis speciel, den eneste af mine bøger, hvor man med rimelighed kan tale om, at der er forskel på at besidde et eksemplar af den originale udgave og en fotokopi (som i OKKULTISMES tilfælde siges at outnumber det oprindelige værk) - ikke så meget en "haveflise" som en lem i gulvet ...