Now what

 

Der er nu gået to måneder, siden RUM udkom, og de fleste mere entusiastiske læsere har formodentlig haft tid til at læse den, i det mindste første gang. Det er derfor også et nærliggende spørgsmål, om det så var det, eller forfatterskabet fortsætter for fuld damp.

Og det gør det! Jeg er nu ved at være halvt igennem ABATTOIR, som er en decidedly different kettle of fish.

"Man kan ikke skrive om alting," skrev en anmelder om allerede ANNO DOMINI, men det har ikke desto mindre været en af forfatterskabets målsætninger, med andre ord at skrive Grønspættebogen. De monumentale titler taler deres eget sprog om i det mindste forfatterskabets ambitionsniveau.

I halvfemsertetralogien blev det til fire bind med afsæt i henholdsvis Biologi, Historie, Politik og Religion. De var for så vidt alle ganske informative hver for sig, men de hang ikke rigtig sammen indbyrdes.

Så kom RUM - og der blev tavshed i Himmelen omtrent en halv time. Og der hørtes en røst, som sagde: Aldrig mere vil jeg sende en sådan litterær vandflod over jorden (lad os nu se, om Han kan holde det)!

Et etbindsleksikon erstatter jo imidlertid ikke et bibliotek. Mig vil denne flyttede sten give tid og lejlighed til at beskæftige mig med emner, der har min (og forhåbningsvis læserens) særlige interesse, uden at resultatet behøver at besvare alle spørgsmål. ABATTOIR er det første bind i denne nye serie, behageligt begrænset til 400 sider og måske lidt mere roman og lidt mindre orakel. Gods Willing skulle den ligge på boghandlerens disk til efteråret ...