Af 'Indføring i RUM'

 

Man skal dog ikke tro, at den blotte ordlyd ville være på nogen måde virkningsfuld. Det er jagten på den, og den derved erhvervede forståelse, der gør udslaget.
Ved nærmere eftersyn er dette ritual heller ikke så forskelligt endda fra Adeles prostration. Det vil sikkert ikke overraske nogen af mine mere opmærksomme læsere, at bogen ikke er opbygget efter et digitalt, men derimod et analogt princip. Den transcenderende effekt opnås ved at læse afsnittene sideløbende - hvilket på det nærmeste kræver, at læseren kan den udenad (en database kan hjælpe) - hen efter en bestemt slags puslespil, hvor billedet opstår ved at lægge flere gennemsigtige ark oven på hinanden. I det aktuelle tilfælde er andre bolde, som skal holdes i luften, Greggs "trip" og kapitel syvogtredives "elektroniske" transcendens, samt kapitlet betitlet "Teurgi", hvor det blandt andet hedder:

Han læser om en ren og from præstinde
så hed, som halsens ring af stål er kold,
i et og alt han imiterer hende
og giver sig dæmonen ret i vold.

Som Dr. Dee og Dr. Adams faster
den unge mand og drikker dunkel vin
fem hele døgn i træk - tålmodigt haster
han med at gøre Himmelen til sin.

På oksehud han breder sine lemmer,
den blege, spinkle krop mishandler han,
han gør sig ør og lytter efter stemmer,
ret som han ville skade sin forstand.

394b

Paradoksalt nok søger Dr. Adams ikke at oprette kontakt til en entitet, men at slippe af med en - det sker også. Han erkender, at hans parapsykologiske baggrund ikke slår til, og det er her, han griber til den desperate udvej at læse RUM - undskyld, INTERIUS SPATIUM.

Måske havde hans approach været forkert. Måske var middelalderen ikke så mørk endda.
Åbenbart accepterede man disse fænomener, hvilket var den første forudsætning for at gøre noget ved dem. Måske skulle han købe den bog.
Han kunne naturligvis også vælge en af de tynde illustrerede coffee table books, men af en eller anden grund indgød "Det indre rum" mere tillid. Måske var forfatteren en crackpot, men så var han i det mindste ikke fremmed for denne type visitationer.

289b

Imens venter Lang på Amabels genopstandelse, Adele på at blive ofret, og Brand som den ægte videnskabsmand, han er, på, han ved ikke hvad. FJERDE DEL Dyb står der med store bogstaver på den næste side. Først i det tredje kapitel vender vi tilbage til den håbefulde teurg, der metikuløst følger brugsanvisningen.

Succubus efter måltidet. Ordet er middelalderlatin og betegner lamiae (i den jødiske tradition dibbuq) der stjæler sæd og somme tider blod fra halvsovende mænd. Deres formoder skulle være Lilith, som på ægte sølvaldervis nægtede at underkaste sig Adam. For den mandlige teurg er dette ofte det første bekendtskab (se RUM s. 395 - "på oksehud han breder sine lemmer, den blege, spinkle krop mishandler han, han gør sig ør og lytter efter stemmer, ret som han ville skade sin forstand"). Hvor længe vi end har siddet på de hårde bænke og skrabet knoerne på salmebøgerne, er Sex dog stadig det ultimative Sakramente. Der er endnu blod under vesten.

Dr. Adams, der som tidligere beskrevet var psykolog, opfattede dette således, at den, som skulle "se" disse ting, først måtte afkaste sig sine medmenneskers consensus. Dr. Adams fulgte til punkt og prikke disse forskrifter, han holdt sig inde i fem dage, idet han kun drak "mørk vin".
Han undgik i denne periode at se fjernsyn eller høre musik og læste kun den underlige bog, og det ved det blafrende skær af et stearinlys. For en sikkerheds skyld havde han afbrudt sin telefon, selv om chancerne ikke var store for, at han på denne måde skulle blive forstyrret.

310a

Det påfølgende teurgiske ritual kan ikke just kaldes sofistikeret, men ofte er dette ikke det afgørende. Vigtige er inderlighed og forståelse, og disse kan endda i nogen grad kompensere for hinanden.
Pentagrammet er ikke så meget til beskyttelse for teurgen som fokalpunkt, Adeles lænke, aktualisationens endestation. Kniven er