FW: Bogdebat

 

Endnu et indlæg, der aldrig nåede frem til WAs spalter:

BOGDEBAT

Indlæg til debatten om litteraturpris i BØGER

fra Danny Lund
Sølvgade 34D
1307 København K
Tlf.: 3393 1709

Om det er med et "åbent sind", jeg har fulgt debatten mellem Kristian Ditlev
Jensen og Erwin Neutzsky-Wulff, skal jeg ikke være den rette til at vurdere,
men den har i hvert fald forekommet mig påfaldende aggressiv fra KDJs side.
Det har ikke skortet på kommentarer til ENWs udseende, indddragelse af det
for sagen ganske uvedkommende tidsskrift "Faklen" og smålige udsagn omkring
ENWs bøger - ja sågar pakket ind i en
jeg-fatter-ikke-en-brik-for-du-skriver-som en brækket-arm-attitude, der ikke
desto mindre har fået KDJs væsker til at simre. Han forstår ikke, hvad der
skrives, men det er på tide at blive vred. Der er måske ikke noget at sige
til, at dette kunne være KDJs defintion på debat, hvis non-fiktion er hans
definition på litteratur. Det er dog stadig kun Weekendavisens definition på
litteratur, ENW debatterer. At ENW benytter KDJs bog til, - nok så muntert
eller "syret", afhængig af standpunkt - at efterlyse en mildest talt
nødvendig litteraturdebat, synes mindre væsentligt for KDJ. Han viser os dog
den ære, at invitere til en tilsvarende debat - som han således borger for,
kan man formode (han følger med i dem fra udlandet). Men herudover er KDJs
stort opsatte indlæg en fortsat fiksering på fakta, ENW for længst har
erkendt sit ukendskab til. KDJ iblander endda gerne en plæderen for en
ordentlig tone, han indlysende ikke selv behersker. Men uha, der var jo også
mange faktuelle fejl i ENWs "lille bøvs", så der er dømt vanvid. Desuden gør
hverken ENW eller politikerne eller os læsere noget ved alle disse pædofile
(et "gigantisk samfundssproblem", ifølge kulturministeren), næ, det må
offeret selv tage sig af. Det ER ikke fair, nej, men det er næppe Erwin
Neutzsky-Wulffs skyld, endsige hans hensigt. Så klap kæphesten selv.
Hvis man lige en passant hører, at en non-fiktiv bog om et pædofilt forhold
mellem nulevende personer, hvoraf i hvert fald én af dem er en offentlig
kulturpersonlighed - i dette tilfælde forfatteren selv - og at denne er
litteraturkritiker (læs: anmelder), og at bogen er indstillet (af anmeldere)
til prisen som årets bog, ja, så er spekulation måske ikke det første ord,
der popper op, men man undres. Vel, jeg gør, og det gjorde ENW
tilsyneladende også. Og gør vel stadig, thi der bliver fortsat ikke svaret
på, hvorvidt en bog af omtaltes beskaffenhed - nærmest uanset sit "etiske
projekt" - ikke ligger i naturlig forlængelse af en udvikling i kulturen,
hen mod at tingene skal være private, ja helst intime - og altså frem for
alt Virkelige, ligesom på fjernsyn og i bladene. Eller hvorvidt en sådan
udvikling ikke kan tolkes som en leflen for den mediestorm, vi oplever i
disse år. For min egen del så jeg gerne, at litteratur gjorde andet og mere,
end sprogligt at formfuldende og etisk uddybe en allerede hændt virkelighed.
Jeg så gerne, at litteraturen - og kunst i det hele taget - pegede på andre
muligheder, andre virkeligheder, nye bud. Dermed frakender jeg ingenlunde
debatbogen sin berettigelse, endsige en non-fiktiv bogs potentielle
litterære kvaliteter, men det er nok ikke lige min definition på Litteratur.
Måske fordi, jeg netop tænker den med stort L, når der er tale om årets bog.
Silly me.