Det kan nytte!

 

Efter et par måneder, hvor der praktisk talt har været indlæg hver uge, har WA foreslået mig, at debatten nu vist må være afsluttet, hvad jeg har det helt fint med. På en måde er det en underlig omvendt morale for mig, når det gælder dagspressen, at "det kan nytte", på den anden side synes jeg, der er grundlag for en vis optimisme og måske endda en slags strategi, som jeg i det pågældende tilfælde næppe kan rose mig af.

Mit oprindelige bøvs var rent privat, men da det lignede et personangreb, valgte bladet at bringe det. Der blev så svaret fra skadelidte, som in turn forlangte et svar, og det holdt bolden rullende længe nok til, at jeg kunne levere indtil flere humoristiske prædikener.

Det blæste endvidere op til en mindre brevstorm til støtte for mine synspunkter, hvad man næppe havde forventet og på et tidligt tidspunkt benægtede. Oppositionen var svag, et fornærmet offer samt et par ubegavede læsebreve, der - som det da også blev bemærket - i deres selvbevidste ubegavethed tenderede pro-enw-indlæg.

At det gik så godt, er der naturligvis to hovedårsager til. Selvfølgelig kan man råbe øv-bøv og se sig over skulderen efter medråbere, men man kan ikke effektivt argumentere for uintelligens og analfabetisme - det er simpelt hen a contradiction in terms.

Den anden er det eneste, der skænker en smule malurt i bægeret, og det er den alt i alt loyale måde, jeg er blevet behandlet på af WA. Det er lidt ligesom den beundring, Gandhi er blevet genstand for, hvor den i virkeligheden burde have været forbeholdt det humane kolonistyre, som tillod ham at publicere sine kalorietabeller. Hvorom alting er, fik jeg et par ture i manegen på en avis, hvor mit - åbenbart ganske ulæselige - hovedværk ikke er blevet nævnt med et ord.

Der skete lidt det samme, da jeg som et myggestik sendte min artikel om satanismen, som også kun var bestemt for hjemmesiden, til Dialogcentret. I stedet dukkede den op i det nye nummer (87) af "Den Nye Dialog" i stor opsætning med hvert eneste komma intakt ned til følgeskrivelsen og afsendelsestidspunktet for e-mailen samt et decideret respektfuldt svar fra Aagaard, der hævede manden anseligt i min agtelse, i det mindste indtil jeg læste en skolestil andetsteds i bladet, hvor han med vant bonderøvsteologisk storsnudethed anfører det sociale ansvar som en funktion af den kristne Dommedag - som bekendt rendte de gamle ægyptere rundt og slog hinanden i hovedet med køller.

Så det kan nytte, og der er altså ingen undskyldning for at skumle i sofaen over fascismens overtagelse af det danske samfund, forbigåelsen af Neutzsky-Wulff i forbindelse med uddelingen af nobelprisen i litteratur eller the voice-over på filmenes bagtekster i TV. Rejs jer, I fordømte her på jorden, og skriv et læserbrev!